(DK) A+ studierejser & Berlinspecialisten søger rejsekonsulent

Brænder du for grupperejser, så er vi lige noget for dig.

Trives du med mange bolde i luften, og sætter du en ære i at give den bedste service overfor dine gæster, så netop deres ønsker til rejsen går i opfyldelse? Sætter du pris på at løse opgaverne i tæt samarbejde med gode kolleger? – så læs videre, dit næste job kan meget vel være lige her.

Bliv en del af et stærkt hold
Vi søger endnu en dygtig rejsekonsulent med brancheerfaring. Vi forestiller os, at du har minimum
3 års erfaring som rejsekonsulent med speciale i grupperejser. Har du erfaring med Amadeus er det i den grad et plus.

Vi tilbyder en stilling i en afdeling som er under stor udvikling. Der sker rigtig mange gode ting, nye strukturer er under udarbejdelse, og din begejstring for at have styr på detaljerne jubler vi over.

På kontoret arbejder vi tæt sammen på tværs af opgaver, og er alle opmærksomme på at spille hinanden gode, i sidste ende til gavn for gæsterne.

Hos os er der frihed under ansvar til at løse opgaverne, ligesom der er gode muligheder for faglig udvikling. Vi vægter en god oplæring i processer og arbejdsgange højt, da vi tror på, at det er vigtigt at komme godt fra starter i et nyt job.

Dine opgaver

  • Tilrettelægge/planlægge og afvikling af gruppe- og studierejser
  • Salg, rådgivning og vejledning gennem hele processen
  • Udarbejdelse af salgsmateriale og tilbud
  • Koordinering med agenter og hoteller
  • Udvikling ad nye rejsemål til skolegrupper

Dine kompetencer

  • Du er af natur serviceminded, og smiler gennem telefonen
  • Har humor og trives i en flad struktur, hvor alles bidrag vægter højt
  • Ser muligheder frem for begrænsninger
  • Er omhyggelig og struktureret
  • Har flair for tal og økonomi
  • Smiler, når en gruppe har ønsker, som sætter din kreativitet i gang
  • Løsningsorienteret, initiativtager og igangsætter, er en del af din DNA
  • Erfaring med Amadeus er en fordel

Hvem er vi
A+ studierejser og Berlinspecialisten er en del af Ans Rejser, som ligger i Silkeborg. Siden 1999 har vi i Berlinspecialisten gjort os umage for at lave de bedste grupperejser til vores skolegrupper.
I 2018 kom A+ Studierejser til, og med det også en udvidelse af destinationsporteføljen.

Vi sætter en ære i, at de studerende vender hjem med ny faglig viden og mindefulde oplevelser.

Stillingen er på 37 timer ugentligt
Løn i henhold til kvalifikationer

Kontakt
Har du spørgsmål til stillingen er du hjertelig velkommen til at kontakte Ninna Brandt
på tlf. 5194 5909
din ansøgning sender du til Ninna@ansrejser.dk

Samtaler afholdes løbende – tiltrædelse snarest muligt.

 

Udløber: 22.11.2019