(DK) Arp-Hansen Hotel Group søger Congress Sales Specialist

I Arp-Hansen Hotel Group har vi dagligt stort fokus på salg, optimering og koordinering af kongres-, møde- og event-forretning til vores 14 fantastiske hoteller og luksus-hostels i København og Aarhus.

I vores evige stræben efter at blive ’best-in-class’, er vi nu på jagt efter en kommerciel og fagligt stærk Congress Sales Specialist med solid erfaring til vores Central Group Sales & Reservations team. Vi har for nylig samlet og forstærket de kommercielle afdelinger, og således vil du – i tillæg til dit nære team – indgå i det store Team Commercial, som hver dag går på arbejde for at løse kommercielle udfordringer i tæt samarbejde på tværs af afdelinger. I det arbejde har vi brug for din specialistviden inden for salg, forhandling og reservation af grupper ifm. kongresser, møder og events.

Du vil i jobbet referere til Head of Group Sales & Reservations, Jonas Peng, mens det overordnede område kaldet Commercial ledes af CCO Casper Puggaard.

Om jobbet

Et par konkrete eksempler på opgaver og ansvarsområder:

  • Proaktivt arbejde omkring at vinde kongres-, event- og mødeforretning til vores hoteller og hostels
  • Samarbejde med nøgleaktører i København herunder Wonderful Copenhagen og en række forskellige venues
  • Arbejde i dybden salgsmæssigt med indgående leads, RFP’er og forespørgsler
  • Tilbudsgivning og forhandling af kontrakter
  • Håndtering af allotments på tværs vores hoteller og hostels
  • Prissætning af værelser og mødelokaler i samarbejde med key stakeholders internt
  • Tæt og transparent samarbejde med bookingchefer, hoteldirektører og hele den øvrige Commercial organisation
  • Deltage i kundemøder og site inspections ifm. større udbud

Om dig

Vi er på udkig efter en kollega, der synes, at kongresser, møder og events er det sjoveste og mest spændende i verden, og som hele tiden stræber efter at udvikle, selv at blive bedre og ikke mindst sammen med kollegaer at nå nye og mere ambitiøse mål. Du skal forvente hurtigt at blive tildelt mandat og ansvar ift. prissætning og kontrahering af det, vi i Arp-Hansen kalder ’Master blocks’.

Du har et stort service-gen, besidder gode kommunikative egenskaber og har gerne hands-on erfaring med arbejdet med kongresser og PCO’er fra en lign. stilling, fx i en hotelkæde, et venue eller et bureau. Du er entusiastisk og får et kick ud af at lukke en ordre. Dermed er du også en dygtig forhandler og komfortabel med håndtering af store allotments. Vi ser gerne, at du er stærk i MS Office og har du kendskab til et eller flere af flg. systemer, er det en stor fordel: Oracle Opera, Infor HMS, Suite8, Mews.

Du stortrives i et kommercielt og fagligt stærkt miljø, også når der er fart på. Du har altid smil på og tror på, at succes skabes gennem samarbejde, transparens, ærlig kommunikation og stort fællesskab. Du er energisk, udpræget holdspiller og har næse for forretning. Du kommunikerer ubesværet på dansk og engelsk både i skrift og tale.

Hvad kan du forvente af os?

Et spændende og udfordrende job på en arbejdsplads med gode faglige og personlige udviklingsmuligheder og de allerbedste kollegaer. Fast løn, bonus, pension og sundhedsforsikring. Dertil en række personalegoder så som gode personalepriser på overnatninger på 14 lækre hoteller og hostels centralt placeret i København og Aarhus, fri adgang til fitnesscenter og fysioterapeut, en virkelig lækker kantine og ikke mindst vores personaleforening, som arrangerer sjove og hyggelige events.

Arbejdsadressen er på Arp-Hansen Hotel Group Office på Nybrovej 75 i Gentofte, og arbejdstiden er fleksibel mandag til fredag i tidsrummet 08.00 til 17.00.

Tiltrædelse hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette. Samtaler afholdes løbende. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Central Group Sales & Reservations Jonas Peng på mail j.peng@arp-hansen.dk eller telefonisk 45970561.

Vi glæder os til at høre fra dig!

ANSØG HER

Arp-Hansen Hotel Group er en familieejet virksomhed med central beliggenhed i København og Aarhus. Vi har over 5000 værelser, 100 mødelokaler og en kongressal. Vores hoteller udgør cirka 22 % af Københavns værelseskapacitet og omfatter Phoenix Copenhagen, 71 Nyhavn Hotel, Copenhagen Strand, Imperial Hotel, The Square, Tivoli Hotel & Congress Center, Copenhagen Island, Gentofte Hotel, 4 Wakeup Copenhagen hoteller samt to luksushostels, Steel House Copenhagen og Next House Copenhagen.

Vores målsætning er at være blandt de bedste i branchen, når det kommer til kvalitet, service og tilfredshed. På vores kontor i Gentofte er vi omkring 100 kolleger, der dækker forskellige støttefunktioner inden for Sales, Marketing & Brand, HR, Central Group Sales & Reservations, Sustainability, Supply Chain, Finance og IT. Vores opgave er at give vores kolleger på hotellerne den bedste support, så vi sammen kan fokusere på at give vores gæster de bedste oplevelser.

Siden vores begyndelse i 60’erne har vi været familieejet, og det er familien Arp-Hansens værdier, der i dag udgør grundlaget for vores virksomhed. Vi behandler vores medarbejdere ordentligt, vi stræber altid efter udvikling og sammen er vi alle en del af familien. Alle vores hoteller og hostels er Green Key certificerede hvilket, sammen med øvrige bæredygtige initiativer, bekræfter vores høje fokus på bæredygtighed.

Tillid, nærvær og at være ambitiøs – vores tre værdier, som afspejler, hvordan vi arbejder i Arp-Hansen Hotel Group. Vi tror på, at vi vokser, tager mere ansvar og får større arbejdsglæde, når vi bliver vist tillid – og får hjælp, når vi har brug for det. Nærvær indebærer at være til stede og udvise ægte interesse for både kolleger og gæster på vores hoteller og hostels. At være ambitiøs er en naturlig del af at drive forretning. Det er ganske enkelt mere givende, altid at forsøge at gøre tingene lidt bedre.

Hos Arp-Hansen Hotel Group ser vi dig som den person, du er. Vi er sikre på, at du vil føle dig hjemme hos os, for når du føler dig hjemme, kan du få vores gæster til at føle det samme. “Lad din karriere komme hjem.”

 

Udløber: 31.05.2024