(DK) Blixen Tours søger medarbejdere til at skræddersy luksusrejser

Vi søger passioneret, dygtig og engageret medarbejder inden for salg/produktion af eksotiske og eksklusive rejser til Det Indiske Ocean og Afrika – samt back-office medarbejder.

Salgsmedarbejder / Travel Designer

Vi søger en medarbejder, som selvstændigt kan rådgive, producere og sælge high-end rejser. Herunder være medhjælpende ved udvikling af vore spændende destinationer og produktion af rejser. Det er en fast stilling og kan være henholdsvis på deltid eller fuldtid.

Du er den vi søger, hvis

  • Du har et indgående kendskab til vores destinationer i enten Det Indiske Ocean eller Afrika
  • Du har erfaring fra rejsebranchen
  • Din passion for at lave den perfekte rejse brænder igennem hos kunden. Vi lægger stor vægt på at sammensætte den ultimative oplevelse for vores kunder, med vægt på små detaljer i hele processen – både før, under og efter rejsen
  • Du er serviceminded til fingerspidserne og kan arbejde selvstændigt
  • Du er god til at kommunikere med kunder i tale og skrift – både på dansk og engelsk
  • Du har gerne kendskab til Amadeus

Back-office medarbejder / Travel Coordinator

Vi søger en medarbejder til primært back-office opgaver, som beregning af tilbud til kunder, beregning af pakkepriser, booking af fly i Amadeus, booking og korrespondance hos leverandører, udfærdigelse af afrejsedokumenter og udstedelse af billetter til kunder. Stillingen er fast og arbejdstiden er som udgangspunkt 30 timer om ugen mandag-fredag, med mulighed for fuldtid.

Du er den vi søger, hvis

  • Du har en solid erfaring fra rejsebranchen
  • Du har fokus på alle detaljer, serviceminded til fingerspidserne og kan arbejde selvstændigt
  • Du er rutineret bruger af Amadeus
  • Du er god til at formulere dig på skrift– både på dansk og engelsk
  • Hvis du har kendskab til vores destinationer i enten Afrika eller Det Indiske Ocean er det et stort plus
  • Din passion for at lave den perfekte rejse brænder igennem hos kunden. Vi lægger stor vægt på at sammensætte den ultimative oplevelse for vores kunder, med vægt på små detaljer i hele processen – både før, under og efter rejsen

Arbejdssted
Helge Nielsens Alle 7, 1C – 8723 Løsning
Vi har dejlige kontorfaciliteter med facade til motorvej E45 beliggende mellem Vejle og Horsens.

Ansøgning
Er ovenstående noget for dig, og har du lyst til at have arbejdsplads mellem Vejle og Horsens, så skriv til os snarest. Vi ønsker at besætte stillingen hurtigst muligt og vil holde samtaler løbende. Skriftlig ansøgning med CV mailes til Blixen Tours på job@blixentours.dk.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Heine B. Sørensen på telefon 7674 0070.

– – –
Blixen Tours A/S blev grundlagt i 2003 og er et danskejet rejsebureau, der specialiserer sig i at skræddersy eksklusive rejser til Afrika, Det Indiske Ocean og Mellemøsten. Vi har kontor i Danmark og Norge.
Vi er medlem af Rejsegarantifonden og Danmarks Rejsebureau Forening, DRF.

Læs mere om Blixen Tours på www.blixentours.dk.

Udløber: 23.10.2021