(DK) C&C Travel søger Digital marketing koordinator (20 timer)

Drives du af at skabe synlige resultater? Brænder du for konverteringsoptimering? Elsker du data, og kan du omsætte dem til viden? Og ser du også, at det hele er drevet af vores evne til at være relevante for kunderne dér, hvor de er? Kan du få vores menneskelige ansigt til at leve online også?

Så er det måske dig, vi søger i C&C Travel!

C&C Travel har solgt rejser i snart 30 år. Vi er dygtige, og vi bliver bedre og bedre.

I virkeligheden er vores rådgivning omkring rejser en ret offline verden, hvor vi møder kunderne ansigt til ansigt. Men vejen til det møde foregår for det meste i en online verden. Det er her, det første møde finder sted, og som digital marketing koordinator har du ansvaret for vores digitale markedsføringsinitiativer på tværs af medier. Dit fokus er koordinering og optimering. Du tænker kreativt, brænder for at skabe relevante og nærværende kundeoplevelser digitalt, og du gør det godt.

Vi mener det ser sådan her ud i det daglige:
I samarbejde med vores marketing manager planlægger og udfører du alle digitale markedsføringsinitiativer, og du følger op på dem, så resultaterne bliver målbare. Du sætter struktur på vores digitale markedsføring og koordinerer sammenhænge med vores offline verden.

I samarbejde med vores eksterne bureau koordinerer, planlægger og optimerer du Adwords kampagner og SEO-tiltag. Du koordinerer display-annonceringen og digitaliserer online billedbøger og rejseavis.
Du er lidt af en talknuser – sætter KPI rapportering op og følger resultaterne løbende gennem samkøring af data fra Google Analytics og vores eget TQ.

Du planlægger, forhandler og gennemfører online kampagner hos eksterne partnere. Opsætning og grafisk koordinering af bannere og kampagnemateriale i samarbejde med ekstern grafiker ligger på dit bord.

Det er dig, der kan optimere og udvikle cctravel.dk.

 Vi søger dig fordi du…

  • brænder for online markedsføring, er knalddygtig og kan se mulighederne, der skaber den bedste ROI.
  • har min 1-2 års erfaring med digitale medier og online markedsføring på mange platforme, egen hjemmeside, Google, Facebook, YouTube, Instagram, display netværk m.m.
  • har kendskab til flere af vores mange destinationer og måske erfaring fra rejsebranchen.
  • er teknisk stærk, har CMS erfaring med både WordPress og Drupal
  • ved, at forbrugernes købsrejse er kompleks, men forstår at bryde den ned i mindre målbare enheder.
  • har overblik men forstår detaljerne, er analytisk i din tilgang og får tingene gjort.
  • synes, det er sjovt at nørde i Google Analytics, er skarp i Excel og kan omsætte data til viden.
  • drives af at skabe konkrete målbare resultater og forstår at formidle dem bl.a. gennem rapportering til ledelsen.
  • har let til smil, kan lide at have travlt og ikke viger tilbage for utraditionelle ideer.

 Vi tilbyder dig:

  • Et arbejdsmiljø hvor der ikke er langt fra bund til top, og hvor alle arbejder sammen som et team om et fælles mål
  • En gruppe dejlige kollegaer, der brænder for at sælge og rejse og opleve verden
  • En mangfoldighed af spændende destinationer og rejser, som du kan markedsføre og udvikle
  • Danmarks mest effektive ordre- og faktureringssystem, som åbner en verden af data
  • En attraktiv lønpakke indeholdende pensionsordning og sundhedsforsikring
  • Et rejsebureau med sin egen velgørenhedsforening, se http://www.cchelpprogram.dk/

Om os
C&C Travel har eksisteret i snart 30 år og har kontor i København, Århus, Herning og Manila. Vi skræddersyr individuelle rejser til næsten hele verden (uden for Europa) og udvikler hele tiden nye produkter. Vi tager vores motto ’Rejser med et menneskeligt ansigt’ alvorligt, og vi arrangerer rejser, der udvider horisonten for både vores gæster og vores medarbejdere.

Vil du vide, hvad vores gæster synes om os? Læs gerne om os på Trustpilot.

Ansøgning
Ansøgning med udførligt CV sendes til jobidanmarksbedsterejsebureau@cctravel.dk  Ansøgningsfrist 30. juni 2018.
Ansøgninger vil blive behandlet løbende og fortroligt.

Har du spørgsmål er du meget velkommen til at ringe til Josephine på 5359 0100

Alle kvalificerede opfordres til at søge uanset køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Udløber: 06.07.2018
x

Læs Også

(DK) Sales & Operations Manager (FIT & GROUPS – 2 positions available) – Incoming Tour Operator to the Nordic Countries, Unique North A/S, Copenhagen

Would you like to be part of an exciting journey together with our unique team ...

(DK) Receptionschef til Wakeup Copenhagen, Bernstorffsgade

Til det kommende Wakeup Copenhagen, Bernstorffsgade med 585 værelser søger vi en driftssikker og energisk ...

(DK) Programkoordinator │ Kundeservice og salg

Er du en haj til kundeservice, har du altid kunden i fokus og har du ...

(DK) KILROY søger Team Leader til team i Århus

Er du ambitiøs og salgsorienteret? Så søg jobbet som Team Leader til vores team i ...

(DK) Stena Line Travel Group/Sembo søger Contracting Manager- Sports & Activities

                Jobbet som Contracting Manager omfatter produktudviklng med eget ...

(DK) Jysk Rejsebureau søger teamleder til kommende butik i Kolding

Er du en motiverende, sympatisk og resultatskabende leder med salgs- og rejsebrancheerfaring? Så er du ...