(DK) Content Manager til Unique Travel

Unique Travel er specialister i rejser til Asien og det Indiske Ocean. Vi er stolte af at være Danmarks pt. bedst ratede rejsebureau på Trustpilot. Det er vi blevet qua vores passion for rejser, kendskab til vores rejsemål og ikke mindst, vores personlige, engagerede og ærlige service.

Vi søger en content manager, som er i stand til at videreformidle vores passion for rejser og give vores kunder den bedst mulige oplevelse på vores digitale kanaler, såsom vores hjemmeside, nyhedsbreve, sociale medier og alle de andre steder, hvor Unique Travel er synlige online.

Om stillingen:

Som Content Manager vil du være ansvarlig for at skabe engagerende indhold, der inspirerer og informerer vores kunder. Du vil arbejde på tværs af flere platforme men med primær fokus på vores vores hjemmeside.

Arbejdsopgaver og ansvarsområder:

  • Content-produktion til hele købsrejsen og på tværs af digitale kanaler
  • Løbende vedligehold og udvikling af tekst til websites
  • SEO tekster til websites
  • Besvarelse af ​​anmeldelser på Trustpilot og henvendelser fra sociale medier
  • Udarbejdelse og vedligeholdelse af transaktionel kommunikation og dialog flows
  • Opdatering af seneste rejseinformation
  • Indgå i tværfaglige projekter på funnel conversion og customer journey optimering

Kvalifikationer:

  • Uddannelsesmæssig baggrund inden for journalistik, kommunikation eller marketing
  • Gerne et par års erfaring fra en lignende stilling
  • Stor forståelse for digital markedsføring og medier
  • God forståelse af SEO og SEM
  • Evne til at omstille til forskelligartede opgaver
  • Udadvendt, positiv can-do attitude

Nice-to-have kvalifikationer:

  • Erfaring med billed- og videoredigering er en bonus
  • Erfaring med marketing automation

Vi tilbyder:

At blive en del af et meget ambitiøst team med nogle af branchens dygtigste og mest dedikerede medarbejdere. Virksomheden er karakteriseret ved et dynamisk og uformelt arbejdsmiljø med et højt tempo.

Du vil komme med på en spændende vækstrejse og indtræde i et stærkt fællesskab i en organisation, hvor vi hylder mangfoldighed og de individuelle kvaliteter.

  • Løn efter kvalifikationer
  • En fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt, alternativt min. 32 timer.
  • Du bliver en del af et arbejdsmiljø, hvor tonen er uformel, og hvor vi løfter i flok
  • Mulighed for studieture og attraktive personalegoder
  • Et spændende job med alsidige opgaver
  • Arbejdsted enten i Holbæk eller København – men også med mulighed for hjemmearbejdsdage
  • En virksomhed i vækst, der er nytænkende og udfordrer status quo

Ansøg nu!

Vi behandler ansøgningerne løbende. Tiltrædelse er hurtigst muligt eller efter aftale.

Har du spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte Ricko på tlf. nr. 59 49 86 30. Vi glæder os til at høre fra dig!

ANSØG HER

Hvem er vi?

Unique Travel blev startet af Ricko og Tilde Bastegaard, der stadig står for den daglige drift i firmaet. Firmaet er skabt med en passion for rejser, og ønsket om at give en personlig, god og ærlig kundeservice. Unique Travel ligger Nr. 1 blandt danske rejsebureauer på Trustpilot. Unique Travel er for nyligt blevet en del af Primo Tours, en vestjysk iværksætter-virksomhed fra 2009, og der er udsigt til en spændende udviklingsrejse med det samarbejde. Vores organisation er flad og der er ikke langt fra tanke til handling.

Primo Tours koncernen består udover Unique Travel af 10 rejsebureauer, der alle har eget DNA og målgruppefokus: Primo Tours, Århus Charter, SunCharter, VERDN, Nortlander, DanSki, Slopetrotter, USA Tours og DANexplore. Samlet sender vi årligt ca. 200.000 glade gæster på ferie.

Udløber: 18.06.2023