(DK) Dansk Boldspil-Union søger erfaren rejserådgiver med Amadeus kendskab

Til vores rejseafdeling søger vi en erfaren deltids rejserådgiver (30 timer ugentligt), der vil sætte en stor ære i at sikre de bedste forhold for vores landshold samt administration, når de skal ud og forsvare de rød-hvide farver.

Er du positiv, løsningsorienteret og har sans for detaljerne? Kan du holde hovedet koldt, når der er mange bolde i luften, og brænder du for at optimere processer samt forbedre forholdene for vores landshold og kolleger? Så er du måske den kollega, vi er på udkig efter.

Jobbet

I jobbet som rejserådgiver vil du have en meget bred berøringsflade i organisationen og spille en vigtig rolle i planlægningen af rejser for vores mange landshold. Du vil have dit udgangspunkt i vores sportslige afdeling sammen med dine kommende kolleger i rejseafdelingen, hvor du i tæt samarbejde med vores team managers planlægger og koordinerer forestående landsholdsrejser og slutrunder. Herudover vil der være en bred vifte af rejseopgaver for huset, som både vil være grupperejser og individuelle rejser. Det er et område i udvikling, hvor der periodevis er travlt, når flere hold skal afsted i samme periode.

Opgaver

  • Booking af fly til grupper såvel som individuelle
  • Booking af hotel, biler, busser, tog og møder/konferencer
  • Forhandling af priser, vilkår og kontrakter
  • Dagligt samarbejde med leverandører (fly, hotel m.m.)
  • Håndtering af leverandør-fakturaer samt andre administrative opgaver

Hvem er du?

Det er et vigtigt parameter, at du har solid erfaring med Amadeus – gerne med reservation af både grupper og individuelle.

Derudover kan du svare JA til følgende:

Faglige kvalifikationer:

  • Jeg har kendskab til flyselskabernes online gruppe tools (f.eks book-a-group og AgentConnet biz)
  • Jeg har stor erfaring med IT herunder Office pakken
  • Jeg har erfaring med booking af hoteller, konferencer og biler
  • Jeg er flydende i dansk og engelsk – både skrift og tale

Personlige kvalifikationer:

  • Jeg elsker at sætte en stor ære i at levere en god service hver gang
  • Jeg er imødekommende og udadvendt
  • Jeg er en holdspiller med gode samarbejdsevner
  • Jeg har et godt købmandsgen og gode forhandlingsevner
  • Jeg kan lide at tage ansvar og træffe selvstændige beslutninger

Vi kan tilbyde dig:

En levende og spændende arbejdsplads med stor dynamik og mange alsidige og afvekslende arbejdsopgaver i Fodboldens Hus i Brøndby. Jobbet er en deltidstidsstilling på 30 timer. Vi er fleksible i forhold til fordeling af arbejdstimerne.

Sådan søger du:

Upload CV samt ansøgning elektronisk via dette LINK.

Vi afholder samtaler løbende, så søg hurtigst muligt, da vi besætter stillingen lige så snart, at vi har fundet den rette kandidat. Absolut sidste frist for at søge stillingen er d. 15. juni 2024.

 

Udløber: 15.06.2024