(DK) Flyhandler / allround medarbejder

Har du lyst til et alsidigt job i en spændende branche? Er ”First class” en del af dit dna og de opgaver, du leverer? Brænder du for at arbejde i en virksomhed, hvor alle løfter i flok, og vil du være med til at sørge for at både SUN-AIR og JoinJets fly skinner om kap med solen, så er det dig, vi søger som flyhandler/allround medarbejder til vores handling afdeling.

SUN-AIR Aviation Groups handling afdeling står for den daglige klargøring og bugsering af fly mellem afgange samt forefaldende arbejde.

Jobbet:

Dine primære opgaver vil være:

  • Transport af fly til/fra hangar eller anden parkering til egnet opstartsområde
  • Bringe pakker og anden intern post om bord på afgange
  • Pakke og afsende materiale til SUN-AIRs baser i udlandet
  • I kolde perioder at sørge for påfyldning/aftapning af vand på flyene i forbindelse med afgang og hjemkomst
  • Være standby ved afsendelse og modtagelse af fly
  • Rengøre fly til næste flyvning samt opfyldning
  • Vask og rengøring af fly både udvendig og indvendig

Sekundære opgaver kan være:

  • Transport af intern post mellem SUN-AIR og lufthavnen
  • Transport af crew til og fra fly
  • Forsyne leverandør med cateringudstyr
  • Transport af reservedele
  • Anden nødvendig transport i SUN-AIRs biler eller mindre fly
  • Rengøring og vask af biler og andet udstyr

Personprofil:

Du er pertentlig og omhyggelig. Som handler / allround medarbejder arbejder du på tværs af SUN-AIRs organisation, så det er utroligt vigtigt, at du er god til at samarbejde og kan levere First Class service over for dine kolleger. Du skal kunne bevare overblikket i pressede situationer. Du skal have kørekort og kunne fremvise en ren straffeattest.

Vi tilbyder:

  • En spændende og dynamisk arbejdsplads med gode kolleger
  • En alsidig og travl hverdag med mange udfordringer i en international virksomhed
  • Stærk kultur med team spirit og gode kolleger i et uformelt miljø
  • Løn efter kvalifikationer
  • 37 timer om ugen, skiftende arbejdstider samt weekendvagter – vagter ligger normalt i tidsrummet 05.00 – 24.00
  • Mulighed for deltid/fuldtid.

Vi kan tilbyde pension, helbredssikring og arbejdsuniform for blot at nævne nogle af vores mange personalegoder. Dertil kommer et godt arbejdsklima.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte COO JoinJet Martin Fløe Bjerregaard på tlf. 20 32 86 44 mellem 8.00 og 16.00 i hverdagene.

Vi forventer at holde samtaler løbende.

Vi glæder os utrolig meget til at modtage din ansøgning og byde dig velkommen om bord i SUN-AIR Aviation Group.

ANSØG HER

 

Udløber: 08.07.2022