(DK) Housekeeping Manager, Scandic Spectrum

Ta’r du ansvar, har øje for detaljerne og sætter en ære i at få vores hotel til at shine, så tror vi på, at du er vores nye Housekeeping Manager på Scandic Spectrum.
Vi ved, at du har en faglig stolthed og altid har dit på det rene, når det gælder den daglige rengøring. Du forstår vigtigheden af at lægge lagenet i de rette folder og møder altid vores gæster med et smil. Og du går ikke ud af værelserne, før du har været rundt i hver eneste krog. Vi ved, at du er perfektionist til fingerspidserne. Vi glæder os til at byde dig velkommen. Vi tror på dig.

Scandic Spectrum, med sine mere end 40.000 m2, er et helt nyt udadvendt og anderledes hotel. Med 632 værelser, kæmpe event-space, wellness-center, 3 restauranter, kaffebar og rooftop bar er her højt til loftet og plads til alle. Scandic Spectrum er et mødested, hvor man kommer for at leve og opleve og blive en del af det attraktive byliv.

Opgaver

  • Rekruttering af dit team og opbygning af et World Class Housekeeping Dream Team
  • Løbende pre-opening opgaver, udarbejdelse af handlingsplaner og strukturering af arbejdsprocedurer på hotellet
  • Ansvar for housekeeping, coaching at teamet og optimere serviceoplevelsen overfor vores gæster
  • Rengøring af værelser og fællesområder
  • Gæstekontakt og gæsteservice
  • Sørge for orden på housekeepings lagre og i opbevaringsrum
  • Håndtere gæsternes glemte effekter

Hvem er du

  • Du har indgående kendskab og solid erfaring med rengøring, gerne på et stort hotel
  • Du har ledelseserfaring
  • Du har et godt overblik og som person er du detaljeorienteret, motiverende, har et højt energiniveau og arbejder resultatorienteret
  • Du har forståelse og interesse for andre kulturer og værdsætter mangfoldighed
  • Du taler et nordisk sprog og kan kommunikere på engelsk, som er vores koncernsprog

Kirsten Glente Grindsted, General Manager
Tlf. +45 2089 5892

ANSØG HER

 

Vi tilbyder

  • At du bliver en del af ”Danmarks bedste arbejdsplads til Inklusion”, som også er Nordens største hotelkæde
  • Landets bedste kolleger som alle arbejder med tydeligt afsæt i vores fire værdier “be caring”, “be you”, “be a pro” og “be bold”
  • Faglig og personlig udvikling
  • Den fedeste kultur, hvor vi vil hinanden det godt, hvor der er plads til alle, uanset hvor vi kommer fra, og hvor vi har det sjovt
  • Favorable personalegoder, herunder Team Member Card som giver dig rabatter på overnatning på Scandics hoteller og en god sundhedsforsikring
  • Forventet jobstart december 21/januar 22

Vi inviterer løbende til samtaler.

Hos Scandic hylder vi forskellighed og gi’r plads til den enkelte. Vi ved, at vi gør hinanden gode, og at vi alle sammen bidrager med noget særligt. Derfor er vi meget stolte af, at Scandic flere gange er kåret til Danmarks bedste arbejdsplads til Inklusion og netop har modtaget Momondos Bæredygtighedspris. Vi er utrolig glade for den flotte pris og siger tusind tak til alle vores medarbejdere, der hver dag har omtanke for hinanden, vores omgivelser og alle vores gæster.

Vi tror på dig

Hos Scandic får du plads til at være dig selv. Vi hylder nemlig forskellighed og har omtanke for den enkelte. Derfor har vi fokus på dig som person og alt det, som gi’r dig energi og lyst til at gøre en forskel.

Vi ved, at du brænder for det, du gør. Derfor lytter vi til dig og sætter pris på din mening, når du har noget på hjerte. For når du er glad og tilfreds, smitter det af på alle os andre. Både på dem, du er tæt på i hverdagen, og på alle vores gæster.

Vi kommer fra hele verden, men taler alligevel samme sprog. Omtanke er omdrejningspunkt for alt, hvad vi si’r og gør. Alle har mulighed for at udvikle sig. Derfor glæder vi os til at se dig vokse og hjælpe dig med at få mere ud livet – både privat og på arbejdet.

Vi ved, at vi gør hinanden gode. Og vi ved, at du bidrager med noget særligt. Vi tror på dig.

Uanset hvad din baggrund er, om du skal til at starte din karriere eller har masser af erfaring, om du har en lang videregående uddannelse eller en praktisk erhvervsuddannelse, har vi sikkert en stilling, der passer til dig.

Danmarks bedste arbejdsplads til inklusion 2019

Vi kommer fra hele verden. Faktisk har vi medarbejdere med hele 115 forskellige nationaliteter. Men vi taler alligevel samme sprog. Omtanke er nemlig omdrejningspunktet for alt, hvad vi siger og gør. Det håber vi, at vores gæster kan mærke, hver gang de besøger os i forbindelse med fx arbejde, et møde eller et ferieophold. Vores arbejdsglæde lyser nemlig tit ud af os – ikke mindst i forbindelse med, at vi er blevet kåret som ‘Danmarks bedste arbejdsplads til inklusion’, for andet år i træk.

Glæden bliver heller ikke mindre af, at vi samtidigt har fået en smuk 2. plads på listen over Danmarks bedste store arbejdspladser. Det er to kæmpe anerkendelser, som vi er meget stolte af at modtage. Arbejdsglæde, mangfoldighed og inklusion er nemlig essentielle dele af vores kultur.

Facts

Med 280 hoteller og mere end 10.000 nysgerrige medarbejdere i seks lande arbejder vi i Scandic med en bærende mission ”to create great hotel experiences for the many people”. Denne mission er sammen med vores fire værdier ”be caring”, ”be you”, ”be a pro” og ”be bold”, gennemgående i en særdeles engageret og gæsteorienteret kultur.

Scandic har i dag 28 hoteller i Danmark og er i rivende udvikling på det danske marked.

Hoteller på vej:

· Scandic Spectrum, København, med 632 værelser, åbner 1. marts 2022

· Scandic Nørreport, København, med 100 værelser, åbner 1. april 2022

· Scandic Aarhus Havn, med 500 værelser, åbner i 2024

I forbindelse med vores massive vækst regner vi med at etablere omkring 650 nye danske arbejdspladser til de i forvejen 1400, der er hos Scandic i Danmark i dag. Velkommen med din ansøgning. Vi tror på dig.

 

Udløber: 06.11.2021