(DK) Inca Tours søger billetmedarbejder

Inca Tours søger en medarbejder til udstedelse af billetter og support til rejsebureauer i Danmark og Sverige.

Vi udsteder billetter i Amadeus, Sabre, Galileo og Worldspan til vores kunder, som er rejsebureauer i Danmark og Sverige. Vi ser gerne at du har minimum 3 års erfaring med billetudstedelse, og at du har et IATA-certifikat.

Arbejdet består af billetudstedelse af individuelle og grupper, omskrivninger, refunderinger, håndtering af ADM/ACM i BSP-link samt alle øvrige opgaver i et billetkontor. Du skal også supportere rejsebureauer med spørgsmål og har du erfaring med booking og håndtering af grupper på fly, vil det være en fordel.

Stillingen er fuldtid (37 timer) indenfor vores åbningstid som er mellem 9 og 18 og er på vores kontor i Løngangsstræde midt i København. Du skal kunne begynde snarest muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Manager Kasper Mydtskov på kasper@incatours.dk eller på telefon 3145 4222.

Send din ansøgning og CV til kasper@incatours.dk

 

Inca Tours er grundlagt i 1984 i Malmø og har været i Danmark siden 2008. I Danmark er vi udelukkende consolidator og udsteder flybilletter og håndterer grupper til rejsebureauer.

 

Inca Tours ApS
Løngangsstræde 25, 3.
1468 København K

 

Udløber: 10.10.2021