(DK) Thomas Cook Airlines Scandinavia søger to jurastuderende

Thomas Cook Airlines Scandinavia A/S søger to jurastuderende, der er interesseret i at prøve kræfter med luftfart og få indblik i arbejdsgangen i et luftfartsselskab, der har et betydeligt omfang af internationale aktiviteter.

Juridisk afdeling varetager mange spændende og udfordrende opgaver inden for bl.a. markedsføringsret, selskabsret, erstatningsret, procesret samt compliance.

Der er ligeledes et regelmæssigt samarbejde med udenlandske søsterselskaber i koncernen og du bliver en del af en stabsafdeling, der dækker flere ansvarsområder og består af 12 professionelle og engagerede kollegaer, hvor omgangstonen er fri og humøret er højt.

Det juridiske team har to advokater og en advokatfuldmægtig.

Om jobbet

Du skal bl.a. varetage følgende aktiviteter:

  • Forberedelse, fremsendelse og styring af procesdokumenter og processkrifter.
  • Bistå afdelingens jurister med udarbejdelse af processkrifter.
  • Opsamling på erstatnings og forsikringssager.
  • Kontraktstyring.
  • Regelmæssig afrapportering og udarbejdelse af præsentationer.
  • Juridisk rådgivning, og afdækning af juridiske problemstillinger.
  • Godkendelse af betalinger.
  • Diverse administrative opgaver.

Om dig

  • Du kan arbejde selvstændigt kombineret med, at du forstår at være en holdspiller.
  • Du er opsøgende i forhold til de opgaver, der kan og skal løses.
  • Du er struktureret og ansvarsbevidst.
  • Du er analytisk, vedholdende og løsningsorienteret.
  • Du har forretningsmæssig forståelse.

Faglige kvalifikationer

  • Du er jurastuderende på 2. eller 3. år.
  • Du skal beherske det engelske sprog flydende i skrift og tale, da du kommer til at færdes i et internationalt miljø.
  • Du er faglig dygtig og har en særlig interesse for erstatningsret, markedsføringsret og procesret.
  • Kendskab til skandinaviske sprog er en fordel.
  • Du skal kunne godkendes til at få adgang til lufthavnen.

Vi tilbyder

Arbejdstid bliver forventelig op til maksimum 15-20 timer ugentlig.

Du får mulighed for at anvende juraen i praksis, ligesom du får erfaring i formidling af og rådgivning om juridiske emner. Derudover får du mulighed for at supplere din juridiske viden.

Løn og ansættelsesforhold forhandles individuelt efter kvalifikationer. Arbejdssted er hovedkontoret i Dragør.  

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte advokat, Sofie Christiansen, telefon +45 3247 7025, eller advokatfuldmægtig, Hanin Darweesh, telefon +45 3247 7026.

Er du klar til af blive en del af Thomas Cook Airlines Scandinavia?

Så ser vi frem til at modtage din ansøgning senest den 28. januar 2018. Vi holder samtaler løbende, og tiltrædelse er snarest muligt.

Du kan søge stillingen ved at bruge linket nedenfor.

Send ansøgning

Thomas Cook Airlines Scandinavia er Skandinaviens største charterflyselskab med mere end to millioner gæster på årsbasis og ca. 1200 ansatte. Vi har hovedkontor i Københavns Lufthavn. Vore moderne og miljøvenlige Airbus-fly opererer fra Danmark, Norge, Sverige og Finland til ferierejsemål i Europa, Afrika, Det fjerne Østen og Caribien. Sammen med Thomas Cook Groups øvrige Airlines i England, Tyskland og Belgien, er vi en del af Thomas Cook Group plc med mere end 28.000 ansatte og 96 fly. På årsbasis rejser ca. 19 millioner med Europas næststørste rejsearrangør.

Udløber: 28.01.2018
x

Læs Også

(DK) RTS Scandinavia is looking for an assistant to our Contracting Department in Copenhagen

Webport Ltd. T/A RTS Scandinavia is an Incoming Tour Operator, handling groups from Asia into ...

(DK) Administrativ Blæksprutte søges til DaGama Travel

DaGama Travel søger servicemedarbejder Generelt: Er du struktureret til fingerspidserne? Nyder du at levere den ...

(DK) Sælger søges til DaGama Travel

DaGama Travel søger en erfaren rejsekonsulent. Generelt: Du bør have en længere erfaring fra rejsebranchen ...

(DK) Rejseportalen VIAVANA søger alsidig customer care & operations coordinator

Er du god til kundeservice, og vil du være med til at løfte og drive ...

(DK) Egencia Denmark søger Rejsekonsulent

  Egencia Denmark søger rejsekonsulenter til vores hovedkontor i København, samt til vores afdeling i ...

(DK) Air Greenland søger Cabin Crew

Air Greenland er nu klar til at modtage din ansøgning som Cabin Crew til Sommeren ...