(DK) Medarbejdere til Albatros Travels kundeservice

Vil du arbejde med rejser og den gode kundeoplevelse, så er du måske den næste rejsespecialist hos Danmarks bedste rundrejsebureau Albatros. Vi producerer, markedsfører og gennemfører rejser til alle 7 kontinenter og herunder en lang række spændende og eksotiske destinationer.

I Albatros Travel kundeservice hjælper vi alle vores kunder med at virkeliggøre deres rejsedrømme, med både rådgivning om deres næste rejse og svar på både store og små spørgsmål.

Vi har et herligt, dynamisk team, med stort kundefokus og viden om verden. Vi tilbyder dig et spændende og udfordrende job med masser af muligheder for at gøre dig dygtigere. Du bliver ekspert i både vores bookingsystem, vores rejser og kundehåndtering.

Vi søger;

  • En der er serviceminded og kan holde hovedet koldt, når der er travlt
  • En teamspiller der både tager ansvar for egne opgaver og hjælper kollegaer
  • En der har mod på at lære nye it-systemer og at opbygge en viden om hele verden
  • En der kan lide at tale med og rådgive kunder og gerne har erfaring indenfor rejsebranchen

Stillingen er som udgangspunktet en fuldtidsstilling i dagtimerne mandag-fredag på vores hovedkontor på Vesterbro. Her vil du få 25 tætte kolleger i kundeserviceteamet. Som rejsespecialist står du for rådgivning og salg af vores færdigpakkede rejseoplevelser til primært vores danske kunder, men også til vores norske og svenske kunder.

Vi tilbyder dig;

  • Et spændende og varieret job i en international virksomhed med mange muligheder
  • En dynamisk og mangfoldig arbejdsplads med højt til loftet og sjove sammenkomster
  • At blive en del af en familievirksomhed med over 36 års erfaring, og som aktivt tager ansvar med en stærk CSR-politik
  • Sundhedsforsikring, god pensionsordning, frokostordning, massage, kor, yoga og selvfølgelig nogle stærke rejsetilbud

Vi indkalder løbende til samtaler, og vil tillade os at afslutte rekrutteringen, så snart vi har fundet den rigtige kollega. Så hvis du tænker, stillingen lyder spændende, så send en ansøgning snarest muligt.

ANSØG HERE

Vi arbejder med hjerte, hjerne og holdning

Albatros Travel er et stort, internationalt og dynamisk rejsebureau, som laver rundrejser til hele verden. På vores kontor i København er vi ca. 100 dygtige og engagerede kolleger fra hele norden. Desuden har vi tilknyttet mere end 600 freelance rejseledere. At arbejde i Albatros Travel byder på store udfordringer og masser af muligheder, og du bliver en del af en ambitiøs organisation, der har stor succes. Vi brænder for rejser og oplevelser. Det forventer vi også, at du gør!

Læs mere på www.albatros-travel.dk

Udløber: 03.02.2023