(DK) Passioneret ferierådgiver med skiene solidt plantet på pisten

Brænder du for salg, rådgivning, service og skiløb? Kommunikerer du klart og tydeligt både mundtligt og skriftligt og kan du holde hovedet koldt og hjertet varmt? Så er du måske Højmark Rejsers nye ferierådgiver.

Om os

Højmark Rejser er en del af SkiGroup, som tæller flere skirejsebureauer i Danmark og Sverige, der hvert år sender skiglade gæster på ferie i Norden og Alperne. Igennem 28 år har Højmark Rejser været kendt for at arrangere skirejser i særklasse. Vores ferierådgivere er kompetente, kender vores rejsemål og går langt for at skabe mindeværdige skiferier med udgangspunkt i den enkelte gæsts behov.

SkiGroup har 300 medarbejdere i højsæsonen, og selvom vi har arbejdsplads i 4 forskellige lande, er vi en stor SkiGroup-familie, hvor alle kender hinanden, strukturen er flad og tonen uformel. Vores fællesskab bygger på en stor kærlighed til ski og vores lyst til at dele den med andre.

Det er vores ambition at levere markedets bedste rejseoplevelser til Alperne, og her kommer vores nye ferierådgiver ind i billedet.

Om jobbet og ansvarsområderne

Vi søger en dygtig sælger og ferierådgiver til Højmark Rejser, og gerne dig, der selv elsker at stå på ski.

Du sælger rejser via mange platforme: Telefon, mail, tilbudsformular og chat, og du løser de mange opgaver rundt om salget, som også er vigtige for gæsternes samlede oplevelse: Tilbud, opfølgning og salg af tillægsydelser.

Højmark Rejsers målgruppe spænder bredt fra skoler til par, familier og inkarnerede skientusiaster. Du forstår deres forskellige behov og matcher dem med udbudet på vores egne hoteller og rendyrkede koncepter i Østrig og spændende alternativer i Italien. Foruden skirejser sælger du sommerrejser til vores egne hoteller. Du kommer på en studierejse til Alperne, så du har de bedst mulige forudsætninger for at servicere vores gæster.

Du arbejder i et dynamisk miljø, hvor der er travlt og en arbejdsdag sjældent ligner den næste. Alle dage er gennemsyret af begejstring, vilje, humor, engagement og et unikt sammenhold.

Om dig:

Du brænder for at sælge gode oplevelser og har måske arbejdet med oplevelser i bred forstand – optimalt i rejsebranchen – men det er ikke et krav.

Det er vigtigere for os, at du trives i et travlt miljø og kan holde hovedet koldt og hjertet varmt, end at du har en lang uddannelse. Vi leder efter dig, der bliver høj af at servicere vores mange gæster før og efter deres skiferie til Østrig eller Italien.

Vi lægger vægt på, at du

  • kommunikerer klart og tydeligt både mundtligt og skriftligt
  • arbejder struktureret og kan arbejde administrativt med Outlook, Excel og vores bookingsystem
  • er en dygtig sælger og bliver motiveret af at lave gode resultater
  • tager ejerskab og arbejder selvstændigt
  • er passioneret omkring skiløb og rejser
  • har et positivt mindset og ser glasset halvfuldt
  • er social og trives på en arbejdsplads, der bliver din anden familie

Om det praktiske

Du får arbejdsplads i Ringkøbing på Vasevej 37, hvor vi arbejder med sæsonbestemte vagtplaner, hvilket betyder, at der i perioden september til medio marts er aften- og weekendarbejde.

Du får løn efter kvalifikationer og indgår i en virksomhedsbonusordning.

Hvis du mener, at vi er et match, så opload din motiverede ansøgning og CV hurtigst muligt og senest den 20. juni 2021. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til ferierådgiver Sussi Henriksen tlf. 96 74 22 99.

Vi holder samtaler løbende og vi vil gerne, at du starter hos os den 1. august 2021

Vi glæder os til at høre fra dig!

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Sussi Henriksen
Tlf.: +45 96 74 22 99

Ansøgningsfrist:
20. juni 2021

SØG STILLINGEN

Udløber: 20.06.2021