(DK) PR Client Manager

Har du en strategisk og proaktiv tilgang til kommunikation, en skarp pen og et godt greb om medielandskabet i Skandinavien og Finland?

Atlantic Link søger en erfaren PR Client Manager til at udvikle vores PR-team og sikre omtale af vores internationale kunder i Skandinavien og Finland

Atlantic Link er førende indenfor markedsføring af turistdestinationer- og produkter. Vi arbejder strategisk og praktisk med public relations, marketing og events samt salg.

PR Client Manager hos Atlantic Link

Som PR Client Manager hos Atlantic Link vil du være en vigtig brik i vores PR-team med det overordnede PR-ansvar for vores kunders PR-strategier. Du får ansvar for eksekvering af PR-aktiviteter, der øger kundernes synlighed i medierne – print så vel som online og på sociale medier – og vil derfor arbejde tæt med presse og influenter i Skandinavien og Finland. Arbejdet består af en kombination af operationelt og strategisk kommunikationsarbejde i tæt samarbejde med marketingafdelingen.

Du bliver en del af et lille team med kompetencer indenfor marketing, public relations og salg, og bliver samtidig en del af en dynamisk virksomhed i rivende udvikling, hvor der ikke er langt fra tanke til handling. Du vil ligeledes få mulighed for at opleve de destinationer og produkter vi arbejder for, samtidig med at du udvikler dig. Vores kontor er placeret centralt på Islands Brygge i København, men vi har aktiviteter i hele regionen.

Dine ansvarsområder:

  • Have PR-ansvar for en voksende kundeportefølje bestående af destinationer og turismerelaterede produkter herunder fx Visit South Sweden, Visit California og US Virgin Islands
  • Udarbejde kommunikationsstrategier i samarbejde med marketing med klare KPI’er for vores kunder
  • Opbygge gode relationer til rejse- og livsstilsmedier samt relevante influenter i Skandinavien og Finland
  • Tekstproduktion til pressemeddelelser, web, sociale medier, invitationer, rapporter og præsentationer inkl. oversættelser
  • Identificere medier og influenter til partnerskaber, der styrker vores kunders position i markedet
  • Arrangere individuelle presseture og deltage i gruppepresseture
  • Analysere og evaluere presseaktiviteter (medieovervågning, engagement, opfølgning m.m.)
  • Afrapportere til kunder og administration (database af mediekontakter og aktiviteter)

Dine kvalifikationer:

  • 3-5 års erfaring med public relations, kommunikation eller journalistisk arbejde
  • Er ambitiøs, proaktiv og iderig
  • Strategisk og innovativ tilgang til kommunikationsarbejde
  • Har flair for at producere tekster til forskellige formål, platforme og målgrupper og kommunikerer fejlfrit på dansk og engelsk (andre skandinaviske sprog er et plus)
  • Kendskab til medielandskabet i Danmark, Sverige, Norge og Finland samt erfaring med til rejse- og livsstilsmedier og influenter er et plus
  • Har stor forståelse for værdien af stærke medierelationer
  • Erfaring med destinationsmarkedsføring og turismeindustrien er et plus
  • Erfaring med social media management er et plus

Vil du være en del af teamet?

Send dit CV og ansøgning til jobapplication@atlanticlink.net med emnet ”PR Client Manager”. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, ansøgningerne evalueres kontinuerligt og samtaler afholdes løbende.

Kontakt

For spørgsmål angående stillingen kontakt kgn@atlanticlink.net

Udløber: 06.06.2022