(DK) Rejsespecialist til Travel Service

Stillingen

Til GEA Process Engineering A/S i Søborg søger vi en fuldtidsmedarbejder med kendskab til Amadeus Booking system til bestilling af rejser for GEA Process Engineering i Danmark.

GEA er en af verdens største systemleverandører til fødevare-, drikkevare- og medicinalsektoren, med mere end 18.000 ansatte over hele verden.

Vi tilbyder en stilling i vores højt kvalificerede Travel Service team. Du får her mulighed for at arbejde selvstændigt, sætte dit eget præg på rejseafviklingen, og rejserne ofte er komplicerede.

Jobbeskrivelse

Dit arbejde vil komme til at bestå af mange forskellige rejserelaterede opgaver f.eks.

  • Bestilling af forretningsrejser, simple som komplicerede.
  • Bestilling af hoteller, biler, tog.
  • Godkende og kontere fakturaer.
  • Sikre optimal pas- og visumhåndtering

Krav

Vi forventer at du er uddannet indenfor rejsebranchen og har et godt kendskab til erhvervsrejser, og er god til at bruge branchens værktøjer, f.eks. Amadeus. Du har yderlige gode formuleringsevner, både skriftligt og mundtligt. Det er et krav, at du taler og skriver dansk og engelsk på forretningsniveau.

Vi forventer, at du har grundigt kendskab til organisering af komplicerede forretningsrejser og som sætter en ære i at yde god service, i dette tilfælde til GEA Danmarks ansatte, det kan enten være direkte ansigt til ansigt, via mail, telefon eller Teams.

Du har stor erfaring, enten fra et forretningsrejsebureau, eller fra rejsekontor fra lignende virksomheder, samt har været vant til at sikre at virksomhedens aftaler og retningslinjer overholdes.

Du som person

Du er en hjælpsom, handlekraftig, fleksibel og dedikeret teamplayer, som kan se dig selv arbejde i et lille godt team, som i øjeblikket består af 2 personer, men som nu udvides til 3. Du besidder gode sociale kompetencer og formår at opbygge tillidsfulde relationer til dine kollegaer, baseret på din professionelle og konsekvente levering af opgaver af høj kvalitet. Sidst men ikke mindst, kendskab til Amadeus Bookingsystem og Microsoft Office pakken er påkrævet, kendskab til Skygate backoffice system er en fordel.

Har vi vækket din interesse?

Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Lene Grønbek, på telefon +45 4174 8480.

Bemærk, at kun ansøgninger modtaget via ansøgningslinket kommer i betragtning.

Søg stilling

Udløber: 10.12.2021