(DK) Revenue Manager – til Hotel SKT. PETRI

Har du erfaring som Revenue Manager, gerne fra hotelbranchen,
og er du klar til at påtage dig nye udfordringer på et af Københavns bedste hoteller? Så er rollen som Revenue Manager på Hotel
SKT. PETRI noget for dig. Stillingen er et barselsvikariat med en varighed på ca. 12 måneder.

Som Revenue Manager er din førende opgave, at optimere hotellets indtjening for alle hotellets afdelinger. Du vil stå for prissætning af hotellets værelser, udarbejde prognoser af hotelmarkedet og analyse af al indkommende data. Du får ansvar for den digitale salgsstrategi og annoncering på diverse platforme, og arbejder på tværs med hotellets afdelingsledere, herunder tæt samarbejde med marketings- . økonomi- , og salgsafdelingen. Du vil få ansvaret for Revenue afdelingen, som består af en Revenue Coordinator.  Endvidere vil du indgå i hotellets ledergruppe og referere direkte til hoteldirektøren.

Dine kommende opgaver:

  • Ansvarlig for at optimere og øge hotellets indtjening
  • Ansvarlig for hotellets distributionskanaler og optimering af salg på egen web (www.sktpetri.com)
  • Daglig analyse af: konkurrenter, efterspørgsel og hotelmarkedet i København
  • Udarbejde prognoser og budgettering for alle hotellets afdelinger, herunder møder og konferencer, restauranter, hotelværelser og events
  • Udarbejdelse af kontrakter og prissætning for internationale kunder
  • Afrapportering af resultater
  • Ledelse af Revenue Coordinator

Vi forventer af dig:

  • Du har minimum 2 års erfaring inden for Revenue Management og gerne inden for det københavnske hotelmarked
  • Du er vant til at arbejde selvstændigt og resultatorienteret
  • Du er analytisk og struktureret
  • Forståelse for eCommerce
  • Du taler og skriver både dansk og engelsk flydende
  • Du har gode IT-færdigheder, heriblandt Excel
  • Erfaring med styresystemer som Cenium, PMI og Synxis (ikke et krav)

 Vi tilbyder:

  • En spændende arbejdsplads med gode udviklingsmuligheder
  • At blive en del af et hotel, der er blevet kåret som Danmarks bedste hotel af
    Condé Nast Traveler´s readers
  • At blive en del af et nordisk revenue team på ca. 25 Revenue Managere
  • Fagligt dygtige kollegaer, der støtter op om hinanden
  • At være en del af Nordens førende og mest markante gruppe af uafhængige hoteller.
  • Gode udviklingsmuligheder
  • Medarbejderfordele for ansatte i Nordic Choice Hotels
  • Løn efter kvalifikationer
  • Ordnede forhold i ansættelsen – pension og sundhedsordning

Stillingen er et barselsvikariat med en varighed på ca. 12 måneder med start fra januar/februar 2020.

Du kan læse mere om Hotel SKT. PETRI på www.sktpetri.com

Ansøgning og kontakt:

Vi glæder os til at høre fra dig og læse din ansøgning og dit CV.

Ansøgninger modtages kun elektronisk. CV og ansøgning kan uploades via linket i annoncen.

Ansøgninger behandles løbende.

Skulle du have nogle spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Isabella Gunnarsson på isabella.gunnarsson@sktpetri.com

Ansøg her

High-end hotellet SKT. PETRI er beliggende i det tidligere stormagasin, Daells Varehus, tæt på strøget, latinerkvarteret, byens historiske seværdigheder, tog og metrolinjer. SKT. PETRI har 288 værelser i en ren og moderne stil, 7 konferencelokaler samt 2 restauranter. Hotel SKT. PETRI er del af Nordic Hotels & Resorts som er ejet af Nordic Choice Hotels. Vores vision er det at berige mennesker med blivende indtryk. Dette vil vi ved at skabe destinationer med stor diversitet og personlighed, i modsætning til den standardiserede oplevelse af en hotelkæde.

Udløber: 18.12.2019