(DK) Safety Officer til danske Jettime

Flyvesikkerhed er din passion!

Har du lyst til nye udfordringer i et stort danskejet flyselskab med et dynamisk og tempofyldt arbejdsmiljø, en stærk og inkluderende kultur og de bedste kolleger i branchen?

Vi søger dig, som kan arbejde på tværs af afdelinger for at understøtte vores flyvesikkerhed ved at analysere operationen, identificere svagheder og udvikle anbefalinger til løbende forbedringer. Du har samtidig en nøgleposition for at videreudvikle og fastholde en åben og lærende kultur, hvor alle forstår deres væsentlige rolle i at fastholde en sikker og effektiv operation.

Nysgerrighed, overblik og evne til at dykke godt ned i detaljer for at finde frem til bagvedliggende faktorer er en del af jobbet. I tæt samarbejde med eksperter fra vores operative afdelinger (Flight Operations, Technical, Ground Operations, Training) er din rolle at identificere og udvikle bedre processer for at opretholde en sikker operation. Du kommer helt tæt på både besætninger, teknikere og administrativt personale, når du behandler deres rapporter omkring operationen, som er et afgørende bidrag til fortsatte forbedringer for flyvesikkerheden.

Du vil indgå i vores Safety afdeling, hvor vi har en ligefrem, ærlig og operativ tilgang til opgaverne. Vi arbejder med en ”JUST Culture”, hvor vi erkender fejl med det formål at søge ny viden og forbedringer.

Safety afdelingen er grundlæggende ansvarlig for, at vores Safety Management System fungerer og løbende udvikles og afdelingen referer direkte til Accountable Manager i Jettime.

Dine primære ansvarsområder og opgaver er;

  • Facilitere processerne omkring flyvesikkerhed og risikostyring indenfor de operationelle områder.
  • Kontinuerligt forbedreJettimes “Safety Awareness” gennem læring og igennem fokus på ”Just Culture” på tværs af organisationen.
  • Undersøge “safety rapporter”, udføre risikovurderinger og give anbefalinger til præventive tiltag.
  • Analysere data omkring flyvesikkerhed fra interne og eksterne kilder og udvikle/formidle materiale omkring Jettimes flyvesikkerhedsmæssige status og resultater.
  • Udvikle og formidle uddannelse for Jettimes medarbejdere indenfor flyvesikkerhed.

Dine faglige og personlige kompetencer er;

  • Mindst 5 års operationel erfaring indenfor flyindustrien eller tilsvarende branche
  • Indgående kendskab til flybranchens Safety Management System (SMS)
  • Taler og skriver flydende engelsk
  • Analytisk med evnerne til at formidle og udfærdige rapporter og træningsmateriale
  • Open-minded, nysgerrig af natur og lyst til at tage ansvar
  • En holdspiller med stærke kommunikative evner
  • Forståelse for de forretningsmæssige forudsætninger

At være ombord hos Jettime betyder:

At du bliver en del af en ung og dynamisk virksomhed med en flad organisation og engagerede kolleger. Vi tager vores værdier alvorligt og betragter tillid og respekt som fundamentet for en god forretning og for vores kultur. Vi forventer, at du på en konstruktiv og positiv måde udfordrer status quo, så du bidrager til både din egen og vores fælles udvikling.

Hvordan kommer du videre?

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Safety Manager Mads Andersen på telefon 61657663 eller e-mail: mca@jet-time.dk.

Du søger stillingen ved at trykke her på “apply” nedenfor.

Vi gennemgår ansøgninger løbende, så du kan med fordel søge straks og senest den 31. maj 2022.

Vi glæder os meget til at modtage din ansøgning!

APPLY

Jettime a/s er et uafhængigt privatejet dansk flyselskab, der blev etableret i juni 2020. Jettime flyver nordboere til og fra deres feriedestination på vegne af de førende rejsearrangører i Norden, herunder TUI, Spies, Ving, Bravo Tours m.fl. Jettime flyver også på vegne af andre flyselskaber som Transavia og Norwegian. Jettime har ca. 300 ansatte med base i København og Helsinki og opererer syv passagerfly af typen Boeing 737 NG, der vedligeholdes af selskabets egen tekniske afdeling.

Udløber: 31.05.2022