Til vores hovedkontor i Ry søger vi en ny kollega til vores flyafdeling med tiltrædelse d. 1. april 2025.
Topas Travel har siden 1973 arrangeret aktive rejser i hele verden. Langt de fleste af vores ture er vandreferier og rundrejser, men vi har også aktiviteter som cykling og langrend på vores rejser.
Din rolle
Med reference til rejsebureauchefen og i samarbejde med virksomhedens øvrige medarbejdere vil du være medansvarlig for håndtering af flybookinger, primært til vores grupperejser, men også til individuelle rejsende. Der er tale om et udfordrende og selvstændigt job i en uformel organisation med højt til loftet.
Nogle af dine opgaver bliver
- Booking, håndtering og udstedelse af flybilletter i Amadeus
- BSP-afregning og rapportering til økonomiafdelingen
- Oprettelse af ture og fakturering i Navision
- Servicering af rejselystne kunder på mail og telefon
- Assistere telefonvagten i nødsituationer
Om dig og dine kompetencer
- Erfaren bruger af Amadeus er et krav
- Erfaring med Excel, Outlook og gerne Navision
- Serviceminded og god til at tale med kunder
- Arbejder fokuseret og struktureret
- Gode dansk- og engelskkundskaber i skrift og tale
Vi kan tilbyde
en spændende arbejdsplads med rare kollegaer, en attraktiv lønpakke med pensionsordning og privat sundhedssikring samt personalegoder som fredagsfrokost og mulighed for studieture.
Arbejdstiden er 32-37 timer om ugen (efter aftale) fra mandag til fredag i tidsrummet fra kl. 8 – 16.
Har du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Mette Lund på telefon 92 44 85 01.
Upload din ansøgning og dit CV på vores rekrutteringsside hurtigst muligt og senest 16. februar 2025, da der løbende afholdes samtaler. Vi glæder os til at høre fra dig.
Topas Travel er en del af Topas Explorer Group, som desuden består af en række virksomheder i Grønland og Vietnam. Alle virksomhederne indgår i et afgørende værdifællesskab. Topas ånden handler om fællesskab, både det nære og det globale. Vi møder kolleger, gæster, naboer, samarbejdspartnere og vores omgivelser med respekt, og vi udviser omsorg for hinanden og naturen.
Udløber: 16.02.2025