(DK) Trafik,- Bygge- og Boligstyrelsen søger luftfartsinspektør til Security

Er du på udkig efter et udfordrende job, der veksler mellem skrivebordet og tilsyn hos virksomhederne, så kan Trafik,- Bygge- og Boligstyrelsen være det rigtige sted for dig!

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen er myndighed på Security-området og fører bl.a. tilsyn med, at luftfartens virksomheder og andre aktører efterlever de regler, der skal forebygge forbrydelser mod luftfartens sikkerhed.

Security-opgaven løftes af et team på 14 meget engagerede og dygtige medarbejdere. Vi lægger vægt på en høj faglighed og professionalisme i udførelsen af vores arbejde og i dialogen med de eksterne parter, deling af viden, og at have det godt sammen.

Dine væsentligste opgaver bliver at:

  • Føre tilsyn med aktørerne primært inden for luftfragtområdet
  • Sagsbehandle ansøgninger om godkendelse af sikkerhedsplaner, virksomhedernes sikkerhedsledelse og andre forhold der relaterer til Security
  • Samarbejde med branchen i regi af etablerede dialogfora og bidrage til uddannelse og efteruddannelse af security-medarbejdere i branchen
  • Såfremt de rette kompetencer er til stede, kan du også blive involveret i arbejdet med teknisk udstyr

Din profil:

  • Du har erfaring med kvalitetsstyring og auditering/tilsyn
  • Du er en stærk administrator med blik for processens betydning for resultatet
  • Du har måske kendskab til Security på luftfartsområdet
  • Du er en dygtig formidler – både skriftligt og mundtligt
  • Du er en ansvarlig holdspiller, der har lyst til at arbejde på tværs af faggrupper
  • Du har evt. en interesse for teknisk udstyr

Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er en fast stilling på 37 timer. Ansættelsen sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og den pågældende organisation, med mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer. Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Det er en betingelse for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes til klassifikationsgraden ”HEMMELIG”.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen – hvem er vi…
Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen er en styrelse under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet med ansvar og opgaver på tværs af transportformerne jernbane, vej og luftfart, samt regulering af bygge- og boligområdet.

Vi er mange forskellige faggrupper og udgør derfor en bred vifte af specialister og generalister.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende danske samfund. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Du kan læse mere om Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen på www.tbst.dk.

Yderligere information
Du kan få mere at vide om stillingen hos Luftfartsinspektør Lisa Lund Johansen på tlf. 41 78 04 23 (træffes i uge 31 og 32).

Ansøgning
Send din ansøgning via Trafik- og Byggestyrelsens ansøgningsportal på www.tbst.dk
senest den 13. august 2018 klokken 12.00.

Ansættelsessamtaler forventes gennemført hhv. d. 20 og 24. august.
Søg stillingen

Udløber: 13.08.2018
x

Læs Også

(DK) Nobis Hotel Copenhagen is looking for a receptionist

We are currently looking for a 37hrs full-time receptionist to join our front desk team ...

(DK) Rejseproducent til rundrejser

Drømmer du om at producere indholdsrige rundrejser eller har du allerede erfaringen, så har vi ...

(DK) Planner/dispatcher til JoinJet

  JoinJet er en del af SUN-AIR of Scandinavia A/S. JoinJet arrangerer individuelle ad-hoc charter, ...

Jettime

(DK) Jet Time is recruiting First Officers to Copenhagen Base

We are pleased to announce that Jet Time now opens the recruitment process for a ...

(DK) Ingeniør til luftfart søges

Brænder du for at være med til at sikre en stabil, sikker og vedvarende luftfart ...

(DK) Koordinator til Hotel Distribution

Arp-Hansens Distributionsafdeling primære opgave er at yde support og vejledning til vores 12 hoteller og ...