- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Dobbelte hotelpriser under OL

Hotelpriserne i London ventes at blive fordoblet under De olympiske Lege, mens erhvervsfolks besøg vil falde med op til 80%.

Det fremgår at en undersøgelse, som markedsanalyse virksomheden Rubicon har gennemført. Heraf fremgår det, at den betydelige profit, der kan hentes under OL, vil blive reduceret ved et betydeligt fald i forretningsfolkenes besøg i storbyen resten af sommeren.

 

Også de traditionelle pakkerejser til London ventes at falde i sommeren 2012, hvor rejsebureauerne venter at priserne bliver så høje, at ingen vil betale dem.

 

Også VisitBritain ser i øjnene, at man må vente færre turister på grund af OL og CEO Chris Rodrigues mener, at en nedgang er uundgåelig, især i perioderne før og efter De olympiske Lege.

 

Efterspørgslen efter Londons 120.000 hotelværelser ventes at nå uanede højder under OL. Den olympiske komite har fortrinsret til 50.000 værelser, mens den internationale presse ventes at beslaglægge 22.500 værelser.

Skrevet af Flemming Juul