- STANDBY.DK - https://standby.dk -

DSB går efter business-kunder

Nye lyntog, lounger og bedre p-forhold ved stationerne skal være med til at flytte kunder fra fly og bil.

Allerede fra januar næste år åbner DSB en hurtig forbindelse mellem Århus og København med de nye IC4-tog morgen og eftemiddag og uden stop mellem de to byer, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten ifølge borsen.dk.

 

Satsningen retter sig direkte mod business-kunderne, som her i første omgang kan spare 20 minutter i forold til den eksisterende togdrift. Siden er det DSBs hensigt at indsætte flere såkaldte Nonstop Ekspress-tog, som bliver dyrere end andre tog, men også skal yde bedre service.

 Konceptet er ikke helt på plads, men man arbejder på lounges for 1. klasse i Århus og København, hvor man også vil prøve at sikre bedre parkeringsforhold.

Skrevet af Flemming Juul