DSBs IC2-tog bliver med statsbanernes nye køreplan trukket ud af regionaltrafikken på Vestfyn, skriver Ingeniøren.
DSBs IC2-tog bliver med statsbanernes nye køreplan trukket ud af regionaltrafikken på Vestfyn, skriver Ingeniøren.
Det betyder, at IC2 ikke længere kommer vil køre på de danske jernbaner, fremgår det af en intern meddelelse i DSB, som Ingeniøren har fået indblik i. Toget indgår i samme serie som IC4, men består af to vogne i stedet for fire.
”IC2 har ingen afgange i køreplanen, der gælder fra august. Det skyldes, at der ikke er noget driftsmæssigt behov for det, og vores vurdering er, at køreplanen bedst opfyldes med andre togtyper bl.a. fordi driftsstabiliteten ikke er tilfredsstillende”, skriver Anders Egehus i en e-mail til Ingeniøren.
Fra første kvartal 2015 til samme periode i år har DSB reduceret kørslen med IC2 fra 157.000 til 86.000 kilometer. IC2 har været benyttet i begrænset omfang på Vestfyn og enkelte afgange mellem Aarhus og Fredericia.
”Der er ikke taget stilling til, hvordan togene anvendes næste år, men det vil i alle fald være begrænset”, skriver Anders Egehus.