Nu koster det over 400 kr. at besøge den berømte oplevelsespark i Florida.
Både amerikanere og tusindvis af udenlandske turister må bøde lidt mere for en dag i Disney-parkerne i Orlando i Florida. Selv om man i flere stater har sat priserne ned for at tiltrække såvel indenlandske som udenlandske gæster er Disney upåvirket. For andet år i træk går priserne op.
Prisstigningen er ganske vist i danske penge kun godt 15 kr., men det betyder, at en dagsbillet koster ca. 450 kr. Til gengæld er alle forlystelser – og dem er der rigtigt mange af – også med i prisen. Det samme gælder for en endages billet til det mere voksne Disney, nemlig Epcot Center.
I sidste uge valgte Universal Studio at følge trop og lagde sig også på 85 dollar for en billet. Også priserne for de lokale i Florida – som har særpriser – steg tilsvarende.