- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Dyrere med rejsekort end med billet

Uheldige kombinationer af gamle og nye takstzoner og DSBs prissætning medfører eksempler på, at kortet er dyrere end gammeldags billetter.

Manglende rabat til en pensionist har udløst klager fra Ældresagen til Transportministeren og der er eksempler på tredobling af retur-rejseprisen mellem Sorø og København, skriver b.dk.

 

Flere kommuner i Jylland vægrer sig ved at deltage, da de mener, det vil gå ud over den regionale service på grund af høje systemomkostninger og for rejsende i Tølløse på Sjælland skal man rejse rejse rigtig meget med kollektiv trafik for at spave ved brug af Rejsekortet.

 

DSBs salgsdirektør Anne-Lise Bach Sørensen fastslår, at problemet bliver løst i 2014, for så forsvinder de gamle kort og billetter og efterlader Rejsekortet alene tilbage. Herefter vil det alt andet lige blive 130 kroner dyrere om måneden at pendle til/fra Tølløse.

 

Også hvis man rejser stort set hver dag fra Vordingborg eller Glumsø, skal man holde fast ved det gamle månedskort, men Anne-Lise Bach Sørensen venter, at pendlerne til sin tid får mulighed for at bytte månedskortet med fast pris uanset antal rejser med et rejsekort til samme pris. Altså det ’gamle’ kort i en elektronisk udgave.

 

DSB og de øvrige trafikselskaber fastlægger takster og rabatter, mens Rejsekort A/S fører beslutningerne ud i livet og det er derfor ifølge Rejsekorts direktør Bjørn Wahlsten, der er så store lokale og regionale forskelle. Nogle steder kan for eksempel pensionister rejse næsten gratis, mens man andre steder stort set ikke yder pensionistrabat, når introduktionsrabatten på 40% udløber den 24. april.

Skrevet af Flemming Juul