- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Dyrt at taste forkert på flybilletten

Det kan give store problemer ved check-in, hvis navnet på flybilletten ikke stemmer overens med det navn, der står i passet. Man risikerer at skulle købe ny billet, advarer FDM travel.

Det er vigtigt at sikre sig, at navnet på billetten stemmer helt overens med det, der står i ens pas (Foto: FDM travel)

Det kan give store problemer ved check-in, hvis navnet på flybilletten ikke stemmer overens med det navn, der står i passet. Man risikerer at skulle købe ny billet, advarer FDM travel.

FDM travel oplever jævnligt, at rejsende ringer fra lufthavnen, fordi navnet, de har booket billetter i, ikke stemmer fuldt overens med navnet i passet.

”De fleste er meget omhyggelige med at udfylde oplysningerne i forbindelse med billetkøb. Men der kan snige sig fejl ind. Ser man fejlen i god tid, kan man ofte klare sig ud af det med et gebyr til flyselskabet. Men står man i lufthavnen, når problemet går op for en, kan man blive nødt til at købe ny billet,” siger salgs- og indkøbschef i FDM travel, Jesper Ewald.

Navneskift ved ægteskab kan volde problemer. Her er det altså det navn, der er anført i passet, man skal oplyse på billetten. FDM travel råd er altid, at man booker sine billetter med passet i hånden.

”Særligt ved oversøiske rejser er det vigtigt, og man må heller ikke udelade eventuelle mellemnavne. Skulle uheldet være ude, bør man henvende sig ved flyselskabets skranke i lufthavnen. Det er den hurtigste måde at blive hjulpet videre,” siger Jesper Ewald.