- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Dyrt at vente med at booke

Det kan være dyrt at vente for længe med at booke sommerferiens flybilletter. Priserne stiger og ligger på flere destinationer over sidste års prisniveau.

Det viser tal fra fdm-travel.dk, der har fulgt prisudviklingen på 13 af de mest populære sommerdestinationer, både europæiske og oversøiske, for en afgang op til uge 28 med hjemkomst to uger senere. Allerede nu ligger priserne på flere af destinationerne fra et par hundrede kroner op mod 1.000 kr. højere end på samme tid sidste år.

”Der er flere faktorer, der spiller ind, men faktum er, at det er blevet dyrere at. Vores prisindeks fra sidste år viser også, at flybilletten ikke bliver billigere, jo nærmere man kommer på afrejsedatoen. Det kan med andre ord blive dyrt at vente med at booke,” siger FDM travels marketingschef Brian Andersen.

Det er dog langt fra alle destinationer, der er steget lige meget. Enkelte er endda faldet lidt sammenlignet med samme tid sidste år. Ser man på de europæiske destinationer, var det på samme tid sidste år dyrest at flyve til Algarve. I år topper Firenze listen, hvor prisen på en flybillet er næsten fordoblet.

Udenfor Europa i højsæsonen er det stadig muligt at få flybilletter til fx New York, Miami og San Francisco til omkring 6.000-7.000 kr. pr. person.

Vil man gerne holde feriebudgettet nede er Paris, Nice og Barcelona i øjeblikket de billigste destinationer. 

Skrevet af Flemming Juul