- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Atter gode trafiktal for SAS Gruppen og SAS Danmark


Både SAS Gruppen og SAS Danmark havde passagervækst i august.



Flyselskaberne i SAS koncernen havde i august i år 3,7 mio. passagerer – en fremgang på 7,3 % i forhold til samme måned i fjor. De seneste 12 måneder har SAS Gruppen transporteret 40,7 mio. passagerer, oplyser SAS. SAS fik en gennemsnitsbelægning på 76 % i august i år.



SAS melder om positive tal for passagertallet hos SAS Sverige, SAS’ oversøiske ruter, Widerøe, Spanair, finske Blue1 og AirBaltic.



Mats Jansson, SAS’ koncernchef: ”Fremgangen er glædelig, men der er usikkerheds om den fremtidige vækst pga. konkurrencesituationen og prisen på flybrændstof.”



SAS Danmark øgede i august produktionen 2,7 % sammenlignet med august 2006. Antal solgte sæder steg med 2 % og kabinefaktoren endte på 72,1 %.



“Vi har igen en måned med passagerfremgang, og det er tilfredsstillende, at vi har ramt plet med at der også har været efterspørgsel efter de ekstra sæder der er udbudt,” siger SAS Danmarks adm. direktør, Susanne Larsen.


Skrevet af