- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Danmark-gæster booker mere på nettet

Tyskere, der rejser til Danmark, booker oftere via internettet end gennemsnitstyskeren, viser en undersøgelse.

Internettet bliver stadig mere betydningsfuldt for informationssøgning og booking af tyskernes rejser. Og Danmark-gæster bruger nettet i endnu højere grad end gennemsnitstyskeren.



Det viser den nye “Reiseanalyse online”, som analyseinstituttet “Forschungsgemeinschaft Urlaub und Reisen” (F.U.R.) har gennemført som led i deres årlige store “Reiseanalyse 2008”.



I januar 2008 havde 40,1 mio. tyskere (62 % af den tyske befolkning over 14 år) adgang til nettet. Det er en stigning i forhold til 2007 med 10,7 %. Blandt Danmark-gæsterne har 83 % internetadgang.



72,8 % af de 40,1 mio. har benyttet internettet til at søge informationer om rejser og 37,9 % har allerede booket en rejse online. Af Danmark-gæsterne har endda hele 73 % søgt informationer online og 46 % booket en rejse på nettet. Omregnet til hele den samlede tyske befolkning har 45 % søgt rejseinformationer på nettet og 24 % booket en rejse online.



F.U.R. har spurgt ca. 8.000 tyskere mellem 14 og 64 år i januar 2008 om deres rejseadfærd.

Skrevet af