- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Tre skirejsebureauer går sammen

Gennem fusion med skirejsebureauet SkiXtreme styrker SkiTravels sin position på det danske marked. De forventer samlet 28.000 gæster den kommende sæson.

”Det kræver store muskler at være i vores branche. Ikke mindst hvis man som os vil gøre en forskel og ikke sælge standardvarer. Derfor er det en meget naturlig fusion, for ligesom SkiTravels er også SkiXtreme drevet af entusiasme, der kombinerer forretning med kærlighed til skiløb,” siger marketingchef i SkiTravels, Anders Højlunds.



SkiTravels, der med Dan Ski begyndte som en skitur for venner i 1982, har siden udviklet sig til et af landets største skirejsebureauer. I år forventer moderselskabet SkiTravels gennem de nu tre bureauer Ski1, Dan Ski og SkiXtreme, at sende 28.000 danske skiløbere til Alperne og Canada.



Dan Ski står for specialarrangementer som heliskiing og spektakulære skiture ved Mont Blanc, Ski1 er målrettet den brede skibefolkning og børnefamilier, mens SkiXtreme henvender sig til studerende.



SkiTravels står i dag bag skirejsebureauerne Ski1, Dan Ski og SkiXtreme. Med Ski1, Dan Ski og SkiXtreme tilbyder SkiTravels over 30 skidestinationer i Alperne og Canada. SkiTravels driver egne hoteller.



I år forventer SkiTravels at sende 28.000 danskere på skiferie og at nå en omsætning på ca. 120 mio. kr.

Skrevet af