De får i hvert fald chancen og kan vinde 70.000 kr.. "Vi vil gerne have en levende dialog med vore gæster," siger Jan Lockhart.
Kreative sjæle og dygtige amatører får fra i dag chancen for selv at producere årets bedste reklamefilm for Apollo. De kan vinde 70.000 kr., og muligheden for at få filmen på landsdækkende TV i reklameblokken.
“Vi er i gang med et omfattende kundeserviceprojekt, hvor kunderne fortæller os, hvordan de vil rejse. Vi har et brændende ønske om en levende dialog med vore gæster. I det øjeblik de nu skaber deres egen reklamefilm for Apollo, tror vi, at vi får et klart billede af, hvad de reelt forventer af deres egen ferie,” siger Apollos danske chef, Jan Lockhart.
På en hjemmeside kan de konkurrerende film uploades via mobiltelefon eller videokamera. Ckeck på www.vaersgo.dk.
Det hele står på tre måneder fra nu, og tanken er, at konkurrencens bedste reklamefilm skal med på dansk TV.