En stor skuffelse, at Galathea-ekspeditionen ikke mener, at gammelt dansk land fortjener et besøg på selve fødselsdagen. Samtidig er de foreløbige referater og beretninger fra danske mediefolk om bord forventeligt yderst negative. - Giv også din mening ti
Af Ejvind Olesen
JEG ER LIGE kommet tilbage til Danmark fra et krydstogt i Caribien, og jeg er en synder. Jeg er med til at ødelægge et skønt område, som ikke siden slaverne og sukkerrør var i høj kurs, har kunnet klare sig selv.
Jeg er en af de formastelige, som tillader sig at komme i land i nogle timer – vi var 12.000 forleden – og er med til at ødelægge miljøet og befolkningen. Hvorfor holder vi os ikke væk og lader befolkningen, hvoraf mange er efterkommere af afrikanske slaver og færre fra danskere på øen, gå til i fattigdom?
Hvorfor lader vi ikke de australske udråbere fra de taxfree forretninger bliver arbejdsløse, så de kan rejse hjem, hvor de kom fra? Hvorfor hænger de mon stadig danske gadeskilte op, efterhånden som de gamle falder ned ? Kan de li`os fra Danmark eller ej. Kan de overhovedet li` turisterne ?
Ja, de kan! En taxachauffør, en indvandrer fra de britiske øer i Caribien, ville meget gerne høre om os og Danmark, så ville han fortælle sin datter i den skolepligtige alder om fortiden, som de burde lære noget mere om i skolen.
Da jeg var med et andet skib for et år siden, flagede de med Dannebrog oppe fra Denmark Hill, den tidligere danske generalkonsulbolig. Nu guvernørens hus.
I FORRIGE UGE var de i fuld gang med forberedelserne til 90 års fødselsdagen i morgen, 31. marts. Der var bannere og korsagn på pladsen foran statuen af Christian IV. I morgen for 90 år siden solgte Danmark De Vestindiske Øer for 25 mio. dollar – og blev ret så overrasket da pengene fald, for de troede egentlig, at de havde solgt for 25 mio. kroner. Kendsgerningen er, at øerne aldrig senere har været i stand til at klare sig uden tilskud fra USA. Det gælder både St. Thomas, St. Croix og St. John.
Det røde Fort Christian er under ombygning. Det var det også for et år siden. Det er et komplet museum fra danskertiden, men nu er byggeriet gået i stå og pengene sluppet op. Hvem hjælper. Måske Galathea- ekspeditionen, som har brugt så mange millioner kroner, som man godt kan sætte spørgsmål ved værdien af ? Jeg skal holde min mening for mig selv.
OG NU KOM så Vædderen forbi. Det er rystende er det at læse i Ekstra Bladet, at arrangører har afvist, at skibet skal blive på St. Croix til selve fødselsdagen, men afsejler to dage forinden for at nå frem til Sargassohavet for at studere ål i et forskningsprojekt.
Nu kunne man jo godt indvende, at lige netop ålen på de kanter er nøje studeret af alle mulige andre, gennem mange år. Vi ved jo også en hel del om ål hjemme fra Danmark. Allerede i min skoletid for over 50 år siden lærte vi om ål i Sargossahavet.
Samtidig sender de udsendte journalister flere artikler hjem om, hvor forfærdeligt det er med alle de turister på Skt. Thomas. Hvorfor ikke forsker lidt i turismens gode og dårlige sider i stedet for at fræse op og ned ad Main Street (Dronningens Gade) og danne sig et hastigt indtryk? Hvad med alle de ål i Sargassohavet ? De har ikke engang betalt for at være der !
“Hvis regeringen beder os blive to dage længere på St. Croix, vil vi selvfølge tage det op til overvejelse,” siger departementschef Uffe Toudal-Pedersen, der er næstformand for ekspeditionen. Tilsyneladende uden begejstring. Og uden at spørge sin minister, Helge Sander (V), der kender en hel del til ål fra sin barndom ved Storeåen, ikke langt fra Sinding og Holstebro.
“Danmarks fremfærd er en hån mod de mange mennesker her, som mærkeligt nok stadig opfatter Danmark med varme følelser,” siger Joachim Vetter, direktør for Frederiksted Hotel til bladet.
Et ålene vigtige for Galathea ekspeditionen end dansk fødselsdag på De Vestindiske Øer ? Kan man overhovedet stemme om det ? Nej, men prøv alligevel i quick poll.