- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Maersk Air vil overleve

Trods to år med milliardtab, lukning af tabsgivende selskaber og tilbagetrækning fra en lang række flyruter, er Maersk Air ikke under afvikling. Det fastslår bestyrelsesformand Troels Dilling i et længere interview med Jyllands-Posten. Interviewet gør dog ingen klogere mht. hvad Maersk Air vil gøre, når dets samarbejde med SAS udløber i næste måned. SAS opsagde ...

Trods to år med milliardtab, lukning af tabsgivende selskaber og tilbagetrækning fra en lang række flyruter, er Maersk Air ikke under afvikling. Det fastslår bestyrelsesformand Troels Dilling i et længere interview med Jyllands-Posten.



Interviewet gør dog ingen klogere mht. hvad Maersk Air vil gøre, når dets samarbejde med SAS udløber i næste måned. SAS opsagde aftalen sidste år.



Det tydeligste bevis på, at ejerne på Esplanaden har tiltro til Maersk Airs fremtid, er udnævnelsen forleden af en ny direktør for selskabet. Finn Øelund – med en fortid i SAS og senest som adm. direktør for Air Greenland – tiltræder 1. november og afløser Flemming Ipsen ved årsskiftet. Finn Øelund skal sætte kursen og strategien for et flyselskab, der på få år har tabt den egenkapital på 1,2 mia. kr., som tog 20 år at opbygge.



Da egenkapitalen var under pres før sommerferien indskød A.P. Møller 300 mio.kr. – hvilket svarede til tabet på salget af Maersk Airs engelske flyselskab i Birmingham. Maersk Airs underskud for 2003 ventes at blive op mod 700 mio. kr.



MAERSK AIR OG FREMTIDEN???




På Jyllands-Postens spørgsmål, om hvorfor Maersk Airs ikke har offentliggjort en strategi for fremtiden, siger den 82-årige bestyrelsesformand: ”Vi offentliggør ikke vores forretningsmål.”



Med udgangen af oktober udløber aftalen med SAS, dermed står Maersk Air uden en stor partner – og SAS vil genåbne mange af de ruter, som blev afgivet til fx. Maersk Air.




”I Billund har vi gjort det godt ved at have begrænsede aftaler med Air France, Lufthansa og KLM. Vi flyver code share, og det vil vi udbygge med andre selskaber,” siger Troels Dilling og tilføjer, at ruterne fra København trods partnerskabet med SAS aldrig har været nogen særlig succes.




Han erkender, at det bliver svært at fastholde passagertallet, men den situation er selskabet forberedt på…

Skrevet af