- STANDBY.DK - https://standby.dk -

På charterferie med tog

Star Tour genopfinder en gammel rejseform i det nye sommerprogram for 2008.

Blue Train er charterferier med tog, ligesom ferierejser foregik for 30-40 år siden. Forhåndsinteressen har været stor, og i Star Tours svenske og norske søsterselskaber har man på få dage solgt flere tusinde togrejser.

”Togcharter er en rejseform, som, jeg tror, henvender sig primært til par fra plus 60-generationen. Der er mange i min generation, der har tid og lyst til at rejse på en måde, hvor sjælen og hjertet er med hele vejen. Desuden er tog jo en miljørigtig transportform, og det tror jeg også appellerer til mange i dag,” siger Stig Elling, der er salgsdirektør i Star Tour.

Star Tour præsenterer i første omgang togcharter til Verona med indkvartering på hotel ved Gardasøen.
”Jeg er helt sikker på, at denne rejseform vil vokse over de kommende år. Jeg mener, der er et hastigt stigende behov for den form for fordybelse og langsomme nydelse, som en togrejse er, og derfor tror jeg på, vi kommer til at lave mange flere af denne type rejser,” slutter Stig Elling.

Star Tours datterselskab, TEMA, der arrangerer rundrejser med fokus på bl.a. kultur, natur og gastronomi, introducerer også togrundrejser fra den kommende sommer. Med TEMA kan man vælge mellem foreløbigt fire forskellige togrejser, for eksempel rundt i Centraleuropa eller til Alsace og Champagne i Frankrig.

(Morgenavisen Jyllands-Posten, d. 24. november, 2007)

Skrevet af