- STANDBY.DK - https://standby.dk -

British Airways vil måske byde på Iberia

British Aiways vil måske byde på spanske Iberia, der er hovedkonkurrenten til SAS' datterselskab i Spanien, Spanair.

Det skriver Financial Mail søndag ifølge onlinebureauet Direct og Børsen.



Avisen citerer British Airways koncernchef, Willie Walsh, for, at selskabet vil foretrække at købe 10 pct. af aktierne i Iberia, men hvis en rival melder sig med ønsket om at overtage hele Iberia, vil British Airways måske byde på hele det spanske selskab. British Airways ejer allerede 10 pct. af aktierne i Iberia.



Iberia er kommet i spil efter vedtagelsen af ‘Open Skies’-aftalen mellem USA og EU, og siden Iberias bestyrelse besluttede at åbne op for information om selskabet til mulige købere, er der gået rygter om, at Lufthansa, British Airways, kapitalfonden Texas Pacific Group samt en spansk kapitalfond har udbedt sig information om selskabet.



Men også Lufthansa har vist interesse for Iberia.



“Med en finansdirektør, der render rundt og sætter selskabet til salg over for British Airways, Lufthansa og andre, ville vi svigte vores pligt, hvis vi ikke kiggede på mulighederne. Men med aktien i det niveau, den har nu, vil det være svært,” sagde Stephan Gemkow, finansdirektør i Lufthansa i sidste uge ifølge Børsen.




Skrevet af