Fra september tager Cimber Sterling konkurrencen op med Sun-Air mellem Billund og Paris.
Cimber Sterling nye rute til Paris de Gaulle flyves seks dage om ugen.
”Vi kan flyve med store og små fly, og derfor tilgodese forretnings- og privatrejsende. Samtidig kan Cimber Sterling som ”network-carrier” indgå i billetsamarbejde og tilbyde videre forbindelse via Paris – som et alternativ til f.eks. Frankfurt og Amsterdam,” siger selskabets salgs- og marketingsdirektør, Bjarne Rasmussen.
Helårsruten skal flyves med såvel selskabets mindre CRJ-regionaljets som de større Boeing 737.
Sun-Air har i en årrække betjent Billund-Paris.