- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Næsten en kvart mia. kr. i overskud

Det er en veldrevet forretning den kommende koncernchef i DFDS overtager ansvaret for.
Det danske rederi DFDS omsatte sidste år for 6,3 milliarder kroner og fik et overskud før skat på 238 millioner kroner. Og det er lidt bedre end ventet, oplyser DFD

Omsætning og overskud steg pænt i forhold til 2004, hvor omsætningen landede på 5,7 milliarder kroner, og overskuddet før skat var 200 millioner kroner. Det er især aktiviteterne i DFDS Tor Line, som udgør fragtdelen af DFDS, der trækker overskuddet i rederiet op.



DFDS Tor Line fik i 2005 en resultatfremgang på 18 procent og driftsresultatet endte på 359 millioner kroner, hvilket DFDS-ledelsen karakteriserer som “tilfredsstillende”.



DFDS – der også er Take Offs samarbejdspartner – fortæller, at markeds- og konkurrencevilkårene i passagermarkedet var derimod vanskelige i 2005, og det påvirkede resultatudviklingen i passagerdelen, DFDS Seaways. Driftsoverskuddet i DFDS Seaways faldt med 1 million kroner til 118 millioner kroner.



For 2006 venter DFDS ifølge Ritzau og en række medier i dag et resultat før skat på omkring 250 millioner kroner og en vækst i omsætningen på 8-10 procent.


Skrevet af