- STANDBY.dk - https://standby.dk -

Hotel Imperial serverede 150 kg gammelt bacon

Siden januar serverede 4-stjernede Hotel Imperial bacon, hvis holdbarhed var udløbet et halvt år tidligere. Det fremgår af kontrolrapport fra Fødevarestyrelsen, der besøgte køkkenet i onsdags, skriver Politiken.



Hotel Imperial ved Vesterport Station ejes af den københavnske hotelgruppe Arp-Hansen, som har over ti procent af de københavnske hotelværelser.



”Jeg havde ikke ventet, at en højtprofileret restaurant ville lave den slags julenumre,” siger bromatolog (uddannelse i levnedsmiddelvidenskab, red) Orla Zinck til Politiken. Han ejer Dansk Catering Center, der rådgiver fødevarevirksomheder.



Ifølge rapporten modtog Imperial 450 kg. bacon fra Thulin Kød Engros i januar. Men kødet var kun holdbart til 12. september 2005.

Billedet passer med andre handler, Thulin, der har specialiseret sig i gammelt kød, har været part i. Politiet og Fødevarestyrelsen optrevler nu transaktioner mellem Thulin og hundredvis af restauranter efter afsløringerne i DR Kontant, skriver Den levende Avis. Programmer Imperials køkkenchef åbenbart ikke har set…



Imperial har siden januar brugt godt en tredjedel det gamle bacon – de resterende knap 300 kilo blev smidt ud, da kontrollen var på besøg.



”Jeg har begået en fejl, og det er beklageligt,” erkender Imperials køkkenchef, Christian Wetzel. Wetzel forklarer til avisen, at han ikke havde ikke plads til at fryse det selv. Så Thulin tilbød at fryse og opbevare baconet, indtil Imperial havde plads. Fryseren var ved at være tom i januar, og så fik hotellet baconen. Wetzel vurderer, at bacon kan holde sig i otte måneder efter nedfrysning.



Bromatolog Orla Zinck: ”Thulin har ikke har det bedste navn, så køkkenchefen har enten været naiv, snotdum eller ligeglad med kvalitet.”

Skrevet af