Ryanair vil for første gang flyve indenrigs i såvel Frankrig som Tyskland.
Fra maj begynder Ryanair at flyve såvel mellem Marseilles og Paris samt mellem Berlin og Frankfurt Hahn-lufthavnen, som ligger ca. 100 km. fra selve Frankfurt.
Ryanair forventer hhv. 200.000 årlige indenrigspassagerer i Tyskland og 60.000 i Frankrig.
I forvejen flyver det irske lavprisselskab bl.a. indenrigs i Italien.
Ryanair kæmper også for at få lov at overtage det irske flyselskab Aer Lingus, som Ryanair foreløbig ejer 29,4 % af.