- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Deutsche Bahn ind i dansk buskørsel

Købet af Pan Bus i Viborg har givet Deutsche Bahn adgang til busdrift i Danmark, hvor selskabet overtager bybusserne og flere oplandsruter i Silkeborg fra Arriva

Det bliver i realiteten Deutsche Bahn, der til september overtager bybuskørslen i Silkeborg samt en række oplandsruter de kommende seks år, skriver epn.dk.

Det medfører, at Arriva er slået ud af kørslen i Silkeborg og omegn, oplyser Midttrafik, regionens trafikselskab. Udbuddet omfatter 18 bybusser og syv oplandsbusser med over 83.000 kørselstimer om året, og det blev Pan Bus, der vandt udbudsrunden i konkurrence med seks andre selskaber.

Midttrafik oplyser, at buskørslen i Silkeborg får et kvalitetsløft, idet der nu udelukkende indsættes fabriksnye busser.

Skrevet af