- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Norwegian satser på Paris-Orly

Det norske lavprisselskab øger 30. oktober med to daglige afgange mellem Oslo og Paris-Orly, ligesom ruten mellem Bergen og Paris også vil være til Orly, tæt på centrum.

De to nye daglige afgange er tilpasset forretningsmarkedet. Baggrunden for at åbne flere afgange er ifølge chefen for rutetilbud og indtægtsstyring hos Norwegian, Daniel Skjeldam, successen med at flyve til Orly. Han siger:

”Vi har mærket en formidabel stigning i efterspørgslen, efter at vi begyndte at flyve til Orly. Vores kunder sætter stor pris på at spare både tid og penge. Det gør de ved at flyve med Norwegian til Paris, og med den ny fartplan vil det være muligt at holde møder på dagen i den franske hovedstad.”

Sammenlignet med Paris-Charles de Gaulle er Paris-Orlys tilgængelighed væsentlig hurtigere og lettere med en beliggenhed kun 14 km fra centrum af Paris og metroforbindelse.

Skrevet af