SAS skal nok klare krisen. Men der skal sluges nogle kameler undervejs, og det er bestemt ikke første gang, at personalet trues med den værst tænkelige udgang, som altid har betydet strejke. Det gør det ikke nu, og derfor har man gode muligheder for at nå
Af Ejvind Olesen
FOR DEN der har fulgt SAS i mange år, var det næsten som at se sin fortid komme op på reprisefilmen, da Mats Jansson på pressemødet i Stockholm sagde, at nu er det alvor. Berlin-muren er faldet. Monopoltiden er forbi, og der er ingen vej tilbage. Nu skal ledelsen krav opfyldes. Konsortialaftalerne ændres og yderligere besparelser på halvanden milliard sv. kroner findes.
Det har flere sagt før ham – uden noget resultat.
Mit forsigtige og ikke vildt intelligente spørgsmål var: “Hvad nu hvis det ikke sker?” “Hvornår er deadline? ” “Og hvad nu hvis personalet strejker?”
Det sidste spørgsmål var måske lettest at besvare. Fordi personalet udmærket er klar over, at det vil være som at stikke en kniv i et blødende sår for hele luftfartsbranchen. Mats Jansson nøjes med at henvise til begrædelighederne hos alle de andre ruteselskaber. Derfor bliver der ingen strejker. Det tror jeg heller ikke.
I direktionens og bestyrelsens verden opererer man ikke med muligheden af en fiasko. Det vil også koste både formanden og præsidenten jobbet, som det netop er sket i Finland, hvor Finnairs chef gav op i frustration over ikke at kunne trænge igennem personalets betonmur.
Det vil ikke blot blive toppen, som må ud af svingdøren, men også det SAS som vi kender i dag. Der er ingen, der i en virksomhedsovertagelse vil købe et SAS med de personaleomkostninger, som vi kender i dag. Så vil de hellere starte selv med et helt nyt selskab.
Det ved personalegruppernes repræsentanter udmærket. Og så sent som i går fastslog bestyrelsesformand Fritz Schur: “Jeg har aldrig i erhvervslivet i flere bestyrelser og i mine egne firmaer været ude for noget lignende, som det jeg har oplevet i SAS.” Sigtet var fagforeningernes optræden. Og hans og bestyrelsens linie fik fuld opbakning fra finansminister og regering. Det samme skete i Sverige og Norge.
Derfor kommer SAS igennem den ny spareomgang med hårde krav til især de flyvende, og nok især piloterne, som er meget højt lønnede i SAS. Det er ret klart, at den nyansatte stewardesse ikke skal ned under nogen form for minimumsgrænse. Hun skal næppe ned i løn overhovedet, men det er der andre, der skal.
Hvad mener du? Tror du SAS klarer sig gennem den ny sparerunde. Stem i quick poll.