Det britiske lavprisselskab sætter priserne yderligere ned for at imødegå et vigende marked resten af året.
“Vi konstaterer et fortsat pres på yields til sommer”, siger CEO Andy Harrison. “I sommerhalvåret har vi reduceret mange af vores priser og vil øge vores markedsføring for at sikre en høj load factor i et vigende marked”.
Selskabets aktier er faldet med omkring 15% den seneste uge efter konkurrenten Ryanair sagde, at nye skatter berører selskabernes yields.
EasyJets tab for vinterhalvåret er reduceret med 58% og var GBP 17 mio. i modsætning til tilsvarende periode sidste år, da tabet var GBP 40 mio.
Selskabet forventer at øge væksten hen over sommeren, så man på årsbasis til september har haft en vækst på 15%.
“Vi regner med yderligere besparelser pr enhed – bortset fra brændstof – I sommerhalvåret, siger Harrison, som tror på en mindre reduktion i brændstofomkostningerne i forhold til sidste år.