- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Rejsebranchen sejler på kursus i international kulturforståelse

DFDS Seaways og VisitDenmark har i oktober et usædvanligt to-dages kursus til rejsebranchen med fokus på kommunikation mellem Skandinavien og bl.a. Asien, USA og Rusland.

Kurset på DFDS-skibet Pearl ledes af instruktøren Vijay P. Jain med 25 års erfaring i international handel og interkulturel management. Han har bl.a. en MBA samt erfaring fra f.eks. USA, Indien, Island, Kina, Filippinerne, Rusland og Thailand.



”Kurset gennemgår kendskab til og forståelse af, hvordan ens egen kultur påvirker adfærden på arbejdspladsen, kulturforskelle i relation til kommunikation og ledelse,” hedder det bl.a. i optakten.



Kurset er den 11-13. oktober på Pearl of Scandinavia med start om morgenen. For prisen på lige under 5.000 kr. får deltagerne udover undervisning også to overnatninger i Commodore Class enkeltkahyt samt mad og drikke ombord. Der er ingen agentrabat eller kommission på prisen.



Til gengæld er der et begrænset antal pladser, og tilmelding senest 6. september til: tch@dfdsseaways.com – som også kan hjælpe med flere oplysninger.

Skrevet af