Nationalistiske tendenser i Irland betyder at vejskilte på engelsk fjernes, så kun de gæliske navneskilte står tilbage. Dermed bliver det sværere bl.a. at være selvkørende turist.
Selv om rejseguiden skriver, at sådan finder turisten vej til byen Dingle i County Kerry, vil vejskiltene fremover kun refererer til An Daingean i Contae an Ciarrai.
Det er ikke kun franskmændene der betakker sig for den omsiggribende udbredelse af engelsk. Også i Irland, som af historiske årsager ikke har noget særligt hjerteligt forhold til englænderne og dermed deres sprog, har lokale forsvarere af det irske sprog – gælisk (ikke at forveksle med det franske gallisk) netop fået gennemført en lov, hvorefter vejskilte på engelsk nu forsvinder i store dele af det vestlige Irland.
Det drejer sig om de tre vestlige regioner som samlet kaldes Gaeltacht, County Meath, nordvest for Dublin samt County Waterford i det sydøstlige hjørne.
Sammenlagt forsvinder de engelske vejskilte i 2.300 byer, landsbyer, vejkryds osv. i området, skriver Associated Press.
De lokale er med på, at det vil gøre det vanskeligere for turisterne, en vigtig indtægtskilde, men det er prisen for lokalpatriotisme. Nogle hoteller har dog valgt at beholde deres engelske navne, for ikke at forvirre turisterne yderligere.
Ydermere må der ikke bruges engelske navne på bl.a. officielle kort over området – der er dog ikke noget til hinder for, at importere udenlandske vejkort.
Siden Irland fik sin uafhængighed fra England i 1922 har irerne maset på for at have undervisning i gælisk i skolerne og haft det som et krav til mange jobs i det offentlige – selv om der skønsmæssigt kun er 55.000 indbyggere tilbage som har gælisk som modersmål. Irland har lige under 4 millioner indbyggere.
Den irske stat bruger årligt små fire milliarder kroner på undervisning i skolesystemet i gælisk. Under 1% af debatterne i det irske parlament gennemføres på gælisk.
Forvirringen bliver total når ikke engang pro-gælikerne kan blive enige om bynavnene – byen Mountcharles i det nordvestlige amt Donegal kendes for sit gæliske navn med den direkte oversættelse “Moin Searlas,” men regeringens liste over officielt anerkendte navne betegnes byen som dets middelalderlige navn, Tamhnach an tSalainn, som angiveligt skulle betyde ”Bakken af salt.”