I New York venter man i år 43,3 millioner turister, det er mere end før 11. september.
New York er med fuld fart på vej til at slå sin egen turistrekord. I år ventes 43,3 millioner turister, heraf 36 millioner fra USA og 7,2 millioner internationale turister.
Det er flere end før 11. september, hvor den hidtidige rekord i år 2.000 var 6,8 millioner internationale turister. I 2005 var tallet 6,7 millioner internationale gæster. Det laveste var 4,8 millioner i 2003.
Stigningerne i antallet af turister skyldes blandt andet, at der kommer flere turister fra lande som Mexico, Brasilien, Kina, Indien og Rusland.
Turismen i New York skaber omkring 330.000 arbejdspladser og tallet er stigende blandt andet ventes det at der skal bygges 5000 nye hotelværelser.