- STANDBY.DK - https://standby.dk -

De sparer ikke på rejsebudgettet


Politikere og embedsmænd sparer ikke, når de tager på rejser for skatteydernes regning.



Som Take Off i sidste uge kunne berette, er private firmaer begyndt at skære ind til benet og fravælger i bred udstrækning rejser på business class og andre typer rejse-frådseri.



Sådan ser det ikke ud i det kommunale. Og det på trods af, at stort set alle landets kommuner forventer besparelser på budgettet for 2009. Det viser en gennemgang af landets 98 kommuners udlandsrejser siden sammenlægningerne 1. januar 2007, som Ekstra Bladet har foretaget.



Politikere og embedsmænd har ikke behov for at holde lav profil, når de tager på rejser for skatteydernes penge. Her er golfkøller, badebukser og fodboldbilletter er ofte lige så vigtigt at få pakket til studieturen som pas og penge.



Eksempelvis skal samtlige forvaltningsområder i Vejle Kommune spare én procent på budgettet for 2009, hvilket blandt andet går ud over 500 pensionister, som fremover mister deres rengøringshjælp. Alligevel sendte kommunen i starten af 2008 en delegation til Algave-Kysten i Portugal – for at se på golfbaner.



I alt har kommunernes studieture kostet 34 mio. kr. viser en aktindsigt.



Århus Kommune er med 4,5 millioner kr. den kommune, der har brugt flest penge på udlandsrejser.


Skrevet af