- STANDBY.DK - https://standby.dk -

easyJet fastholder nej til brændstoftillæg

Mens de fleste flyselskaber for tiden øger deres brændstoftillæg fastholder lavprisselskabet easyJet, at man ikke vil indføre tillægget

easyJet har ingen planer om at indføre brændstof-tillæg på sine rejser. Meldingen kommer, efter at bl.a. Sterling i går fulgte i kølvandet på flere andre flyselskaber, heriblandt SAS, og indførte et brændstoftillæg. easyJets General Manager for Nordeuropa og Tyskland, John Kohlsaat, fastslår, at easyJet ikke har tænkt sig at gøre det samme:

“Vi har nu set brændstof-tillæg fra adskillige flyselskaber, og det gør flyrejserne dyrere for de danske passagerer. easyJet har ikke pålagt sine rejser et brændstof-tillæg, og har ingen planer om at gøre det i fremtiden. Vi er et lavpris-selskab, og vi holder vores omkostninger nede, så vi kan tilbyde billige rejser til vores kunder. Mens andre selskaber flyver med gamle fly og mange tomme sæder, har easyJet en af Europas mest moderne flåder med en gennemsnitsalder på kun 2,7 år og en belægning på 84 pct. Det betyder, at vi bruger op mod 30 pct. mindre brændstof per passager per kilometer end et traditionelt flyselskab” lyder forklaringen.

Skrevet af Webredaktionen