- STANDBY.DK - https://standby.dk -

easyJet sænker bookingafgift

Mens Ryanair aflyser rejser, der er booket for kunder gennem screen scraping, har easyJet valgt at sætte bookingafgiften ned.

easyJet har fra i dag nedsat bookingafgiften for booking af selskabets flyvninger via GDS og andre godkendte  distributionskanaler. Hidtil har afgiften pr. sæde være 7,50 Euro, men den er nu nedsat til fire Euro pr. sæde.

 

Lavprisselskabet fastholder sit ønske om at være til rådighed for erhvervsrejsende gennem deres normale kanaler, som byder på en lang række andre fordele for de erhvervsrejsende. Til gengæld står selskabet last og brast med konkurrenten Ryanair omkring screen scraping – det vil sige et program, som uden tilladelse henter data fra et andets programs hjemmesider. Her vil man i lighed med Ryanair gå rettens vej.

 

Skrevet af Flemming Juul