- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Kuffert nr. to skal koste ekstra

Fra næste måned får amerikanske Continental nye bagageregler på indenrigsfly. Herefter betales 25 dollars, hvis passagerer på turistklasse vil have to kufferter med flyet.

5. maj træder Continental Airlines’ nye bagageregler i kraft på amerikansk indenrigstrafik samt fra USA til Puerto Rico, De amerikanske Jomfruøer og til Canada.



Dermed skal indenrigspassagerer på økonomiklasse H og lavere bookingklasser betale 25 dollars for kuffert nr. 2. Undtagelserne er medlemmer af Elite OnePass, Skyteam- elite og indehavere af kort til Presidential Plus.



Reglerne berører ikke førsteklasse, BusinessFirst og Y-klasse, samt non-stop rejsende. Undtaget for de nye regler er passager med barnesæde til bil, klapvogn, rullestol eller sportsudstyr, som der er betalt for.



Økonomiklasse-passagerer med to kufferter, som flyver fra København med Continental til indenrigsdestination i USA, betaler ikke ekstra, hvis de flyver nonstop.



Men tager passageren en overnatning i fx New York, betales 25 dollars til personalet ved check-in i Newark.


Skrevet af