- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Sikkerhedscheck af biler i lufthavn

Forsøgsprogram startet i Atlantic City Airport for at sikre køretøjer, der kommer ind på lufthavnsområde.

Det måtte jo komme. En undersøgelse med kameraer og lys under vogne og køretøjer, der bevæger sig ind på et lufthavnsområde. Et bedre teknologisk udviklet system end det, der blev anvendt i det gamle DDR under biler og tog, og nu med det formål at undersøge om der er nogen form for sprængstof skjult.



Det er Homeland Security i USA, der har iværksat et forsøgsprogram med et nyt apparatur med kameraer og projektører, som køres ind under biler og andre køretøjer, inden de bevæger sig ind på lufthavnsområdet i Atlantic City International Airport.



Et anlæg koster ca. 100.000 danske kroner. “Det er et middel til at sikre mod terrorisme og betyder en mere sikker flyverejse for lufthavnens passagerer,” siger en transportchef til de lokale aviser.



Endnu er det dog ikke foreslået brugt til biler og taxaer, der kører på den udvendige side af lufthavnsterminalerne.

Skrevet af