- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Mobiltelefonen kan finde rejsetilbud

Indehavere af mobiltelefoner med internetadgang kan nu bruge ny service fra Apollo som fjernbetjening til research på sidste øjebliks-rejser, information om vejret på den kommende destination – og snart også betaling via mobilen.

Nu kan avancerede mobiltelefoner med internetadgang fungere som fjernbetjening til at finde f.eks. en afbudsrejse hos Kuonis charterselskab, Apollo Rejser.

Via den nye service er der information om “dagens tilbud,” vejrudsigt fra det kommende rejsemål, der kan bestilles et opkald fra en servicemedarbejder, som ringer inden for to timer, der er information om Apollos rejsemål osv.



Adm. dir. Jan Lockhart: “Apollo er nu Danmarks i særklasse mest tilgængelige rejsearrangør. Vores kunder kan besøge vor hjemmeside uanset, hvor de befinder sig – blot de har mobilen med internetadgang på sig.”



Der er adgang til Apollos nye serviceydelse via et telefonnummer, som skal mades med en SMS, hvorefter instruktioner følger med et internetlink.



Apollo arbejder på også at tilbyde muligheder som at kunne bestille og betale rejsen via mobiltelefonen.

Skrevet af